Maj Invest Global Sundhed (ISIN DK0060157196)
Aktiefonden Global Sundhed fra Maj Invest, der er den bedst performende aktiefond i 2022, blev etableret i 2017 og investerer i danske og udenlandske børsnoterede selskaber inden for miljø- og klima, medicinal-, medikoteknik- og biotek, samt sundhedsydelser. Fonden er en mellemstor dansk aktiefond med aktiver for 673 mio. DKK.
Knap 40% af fondens investeringer findes i de 10 største positioner, som er selskaberne Sunrun, Certara, TPI Composites, Bavarian Nordic, Advanced MetallugicalGroup, Sunnova Energy International, Daqo New Energy, Wacker Chemie, Samsung og Aurubis. Knap halvdelen af fondens 35 selskaber er amerikanske selskaber. Selskabernes stil er mellemstore blend- og vækstvirksomheder.
Fonden er en aktivt forvaltet og udbyttebetalende fond. Fonden er placeret i Morningstars kategori ”Aktier – Øvrige” og dens indeks er MSCI World NR USD. Fonden har ingen Morningstar rating, men tre af fem Morningstar globusser for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 204 kroner og for investor er fondens årlige omkostning i procent (ÅOP) 1,48%.
Fonden er kommet godt fra start i 2023 og har leveret et afkast på 3,73%. Det annualiserede afkast for 1 år, 3 år og 5 år er henholdsvis 10,71%, 19,25% og 12,76%. Fonden har annonceret foreløbige udbytter for 2022 på 47,30 kroner. Fonden har en sharpe ratio på 0,73, en beta på 0,68, en alfa på 1,90, samt en standardafvigelse på 27,69%. Disse tal indikerer, at fonden har både et højt relativt afkast, men også en relativ høj risiko. Derudover er fonden mindre kursfølsom end markedet som helhed.
Målt på nøgletal er fondens kurs/indtjening (P/E) 10,18, kurs/pengestrøm (P/CF) 3,68 og kurs/indre værdi (P/B) 1,46. Disse tal indikerer, at selskaberne i fonden er en relativ god investering med en relativ god prissætning i forhold til indtjening og genererede frie cash flows.
Danske Invest Bioteknologi Indeks KL (ISIN DK0010264456)
Aktiefonden Bioteknologi Indeks fra Danske Invest, der er den næstbedst performende aktiefond i 2022, blev etableret i 2015 og investerer i primært amerikanske selskaber, som forsker inden for og understøtter bioteknologi, anvender bioteknologiske metoder eller fremstiller eller markedsfører bioteknologiske, farmaceutiske eller medicinske produkter. Fonden er en mellemstor dansk aktiefond med aktiver for 636 mio. DKK.
Knap 38% af fondens investeringer findes i de 10 største positioner, som er selskaberne Moderna, Exact Sciences, Grifolds, Gilead Schiences, BioTech, United Therapeutics, Mettler-Toledo International, Genmab, IQVIA Holdings og Bio-Techne. Knap 90% af fondens 30 selskaber er amerikanske selskaber. Selskabernes stil er mellemstore blend- og vækstvirksomheder.
Fonden er en passivt forvaltet og udbyttebetalende fond. Fonden er placeret i Morningstars kategori ”Sektor – Bioteknologi, Aktier” og dens indeks er NASDAQ Biotechnology NR USD. Fonden har en Morningstar rating på fire ud af fem stjerner og tre af fem Morningstar globusser for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 162 kroner og for investor er fondens årlige omkostning i procent (ÅOP) 0,55%.
Fonden er kommet rimeligt fra start i 2023 og har leveret et afkast på 1,12%. Det annualiserede afkast for 1 år, 3 år og 5 år er henholdsvis 5,01%, 3,58% og 6,62%. Fonden har annonceret, at den ikke betaler udbytte for 2022. Fonden har en sharpe ratio på 0,23, en beta på 0,87, en alfa på -2,92, samt en standardafvigelse på 17,14%. Disse tal indikerer, at fonden på trods af et godt 2022 over tre år har haft et relativt lavt afkast justeret for fondens risiko. Derudover er fonden lidt mindre kursfølsom end markedet som helhed.
Målt på nøgletal er fondens kurs/indtjening (P/E) 21,40, kurs/pengestrøm (P/CF) 13,63 og kurs/indre værdi (P/B) 3,36. Disse tal indikerer, at selskaberne i fonden er relativ højt prissat i forhold til indtjening og genererede frie cash flows, hvilket dog ikke er ualmindeligt for fonde indenfor bioteknologi.
BLS Invest Globale Aktier KL (ISIN DK0060189041)
Aktiefonden Globale Aktier fra BLS Invest, der er den tredjebedst performende aktiefond i 2022, blev etableret i 2008 og investerer i en koncentreret portefølje af store globale børsnoterede kvalitetsselskaber, der udvælges på baggrund af deres langsigtede risikojusterede afkastpotentiale. Centralt i udvælgelsen er forudsigeligheden og vækstpotentialet i selskabernes forretningsmodel, samt ledelsens kompetencer og evner til at skabe merværdi for aktionærerne og afkastet på selskabernes investerede kapital. Fonden er en stor dansk aktiefond med aktiver for 4,7 mia. DKK.
Mere end 60% af fondens investeringer findes i de 10 største positioner, som er selskaberne Novo Nordisk, Otis Worldwide, Anheuser-Busch, Tryg, Galaxy Entertainment, InterContinental Hotels, Adidas, Yum China Holdings, Mastercard og St. James Place. Fondens 28 selskaber er fordelt med knap 50% i Europa, godt 30% i Nordamerika og knap 20% i Asien. Selskabernes stil er store blend- og vækstvirksomheder.
Fonden er aktivt forvaltet og udbyttebetalende fond. Fonden er placeret i Morningstars kategori ”Aktier – Global Large Cap Growth” og dens langsigtede indeks er MSCI ACWI Growth NR USD. Fondens udvælgelse af selskaber tager dog ikke hensyn til selskabernes vægte i diverse aktieindeks, og afdelingen har derfor ikke et kortsigtet benchmark. Fonden har en Morningstar rating på fem ud af fem stjerner, og fire af fem Morningstar globusser for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 2.208 kroner og for investor er fondens årlige omkostning i procent (ÅOP) 1,98%.
Fonden er kommet godt fra start i 2023 og har leveret et afkast på 2,91%. Det annualiserede afkast for 1 år, 3 år og 5 år er henholdsvis 1,20%, 8,80% og 11,90%. Fonden har annonceret foreløbige udbytter for 2022 på 146 kroner. Fonden har en sharpe ratio på 0,50, en beta på 0,89, en alfa på 3,26, samt en standardafvigelse på 19,63%. Disse tal indikerer, at fonden har både et relativt flot afkast, men også tilsvarende høj risiko. Fonden er lidt mindre kursfølsom end markedet som helhed.
Målt på nøgletal er fondens kurs/indtjening (P/E) 25,70, kurs/pengestrøm (P/CF) 17,44 og kurs/indre værdi (P/B) 3,81. Disse tal indikerer, at selskaberne i fonden er relativt højt prissat i forhold til indtjening og genererede frie cash flows, hvilket ikke er unormalt for globale kvalitetsselskaber.
Data fra 1/3-23. Forbehold for fejl. Historiske udbytter og afkast er ingen garanti for fremtidige udbytter og afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.