Indlæg - Side 7 af 14 - investeringsmyter.dk

Hvor stor betydning har porteføljeforvalters anciennitet for en aktiefonds afkast?

Hos investeringsmyter.dk får vi ofte spørgsmålet, i hvor høj grad anciennitet i jobbet har indflydelse på det afkast, som en porteføljeforvalter leverer i en aktivt forvaltet aktiefond. Selvom der naturligvis er mange forhold, som influerer på en aktiefonds afkast, er der ingen tvivl om, at porteføljeforvalterens anciennitet og kontinuitet i jobbet har stor betydning. Som I så mange andre af livets forhold spiller øvelse, indsigt og erfaring bygget op over tid – gerne lang tid – en rolle for at opnå de bedste resultater.

Til eksempel analyserede vi 18 aktivt forvaltede aktiefonde fra danske investeringsforeninger med investeringer i danske selskaber og som alle har minimum fem års afkasthistorik. I de 18 aktiefonde har porteføljeforvalterne i gennemsnit siddet i jobbet i 10,5 år og leveret et årligt gennemsnitligt (annualiseret) afkast på 8,46%.

Den generelle konklusion fortæller, at syv af de ni aktiefonde (78%), som har leveret de højeste annualiserede afkast over fem år, altså den bedst performende halvdel af aktiefondene, også har en porteføljeforvalter, som har siddet i længere tid i jobbet end gennemsnittet af porteføljeforvalterne i de 18 aktiefonde. Derimod er der blandt de ni aktiefonde, som har leveret de laveste annualiserede afkast over fem år, altså den dårligt performende halvdel af aktiefondene, kun fire porteføljeforvaltere (44%) som har siddet i jobbet i længere tid end gennemsnittet.

Analysens resultater er ikke helt entydige og bekræfter, at der også er undtagelser fra reglen om, at jo længere tid i jobbet, jo bedre afkast i en aktiefond. Således findes der blandt top-3 aktiefondene, målt på annualiseret afkast over fem år, to aktiefonde med porteføljeforvaltere med anciennitet betydeligt under gennemsnittet. Omvendt er der også en af aktiefondene blandt de tre dårligst performende, hvor porteføljeforvalteren har en anciennitet langt over gennemsnittet.

Analyserer vi top-5 og bottom-5 af de 18 aktiefonde målt på annualiseret afkast over fem år, er vores initielle konklusion igen tydeligere, idet henholdsvis 60% (3 af 5) og 20% (1 af 5) af porteføljeforvalterne har længere anciennitet i jobbet end gennemsnittet af porteføljeforvalterne i de 18 aktiefonde.

De ni porteføljeforvaltere med gennemsnitlig længst anciennitet (godt 14,5 år) har leveret et annualiseret afkast på 8,82% over fem år, mens de ni porteføljeforvaltere med gennemsnitlig kortest anciennitet (knap 6,5 år) har leveret et annualiseret afkast på 8,09% over 5 år. Så i dette eksempel betyder den længere anciennitet altså omkring 4% point i merafkast over fem år.

Du kan læse den samlede analyse nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset investeringsanalyse, kan du starte med gratis at rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Udbyttebetalende aktiefonde eller udbytteaktier?

Dansk Aktionærforening bringer jævnligt indlæg om udbytteaktier i deres nyhedsbrev. I den seneste uge bragte de et indlæg fra en af deres faste skribenter udbytteinvestor Morten Sørensen, der skriver om den seneste udskiftning i sin udbytteaktieportefølje.

Der er tale om en aktieportefølje, som indeholder 10 udbytteaktier, heraf ni fra USA og en enkelt fra Canada, og som siden januar har givet et samlet afkast på 0,7% (inkl. udbytte). Porteføljen har i samme periode udbetalt 3,8% i udbytte. Udbytteresultatet sammenholdes med S&P500 indekset og ProShares S&P 500 Dividend Aristocrats ETF’en, der har leveret henholdsvis 1,5% og 1,9% i udbytte i samme periode.

Flere analytikere har igennem tiderne skrevet om udbytteaktier og -porteføljer, der med udbytteprocenter på typisk 5-7% om året kan være en god investering for investorer, som netop prioriterer udbyttebetalinger som en del af deres afkast i stedet for rene kursstigninger.

Hos investeringsmyter.dk har vi med jævne mellemrum skrevet om aktiefonde og deres udbyttebetalinger. Som udbytteinvestor i aktiefonde skal man imidlertid være opmærksom på, at udbytter fra aktiefonde ikke alene inkluderer udbytter fra selskaberne i porteføljen men også realiserede kursgevinster fratrukket realiserede kurstab (inklusive en eventuel ubrugt tabssaldo fra tidligere år) og udbytteskat.

I alt 66 aktiefonde fra danske investeringsforeninger udloddede i starten af 2023 mere end 5% i udbytte for det vanskelige investeringsår 2022. De 66 aktiefonde udloddede i gennemsnit 17,08 kroner pr. investeringsbevis eller 9,01% af slutkursen den 31/12-22. For det langt mere positive investeringsår 2021 var udlodningen for de samme 66 danske aktiefonde 27,09 kroner, altså 59% højere.

Når et selskab betaler udbytte, kunne man logisk set forvente et kursfald i aktien på 100 procent af udbyttets størrelse. Det er dog ikke det, der sker. I stedet falder aktiekursen i gennemsnit med 80 procent af udbyttets størrelse, når udbyttet fragår aktien. Det viser en gennemgang af udbyttebetalinger fra 2018 til 2020, som Finanstilsynet tidligere har lavet for Dansk Aktionærforening.

Hos investeringsmyter vil vi i den kommende udbyttesæson naturligvis holde dig opdateret om udbyttebetalinger fra aktiefonde fra danske investeringsforeninger for investeringsåret 2023. Vi starter med at kigge på de foreløbige udbytter, der typisk annonceres i december, og analyserer derefter de faktiske udbytter, som udbetales i slutningen af januar og hele februar.

Kan du ikke vente til slutningen af året med at se på mulighederne for udbyttebetalinger fra aktiefonde, kan du nedenfor læse vores analyse af en udbytteportefølje med 12 aktiefonde.

Porteføljen består af 12 aktiefonde med stor spredning, høje Morningstar ratings og en stærk historik for årlige udbyttebetalinger.

Porteføljen består af fire globale, tre amerikanske, to europæiske, to danske og en japansk aktiefond. Syv fonde er aktivt forvaltet, mens fem fonde er passive indeksfonde. Spredningen sikres også ved at kombinere aktiefonde med investeringer i selskaber af forskellig størrelse. Aktiefondene har også forskellige aktiestile for at undgå for stor samvariation og koncentration i porteføljen.

De 12 aktiefonde udbetalte i gennemsnit 25,73 kroner i udbytte pr. investeringsbevis for investeringsåret 2022, hvilket svarer til 10,9% af den gennemsnitlige lukkekurs for de 12 aktiefonde den 31/12-22. Den gennemsnitlige årlige udbyttebetaling har varieret mellem 15,64 kroner og 44,90 kroner i perioden 2017 til 2022. Porteføljen udbetaler pæne udbytter, både når aktiemarkederne er “i modvind”, som i 2022, hvor den samlede portefølje havde et afkast på -9,1%, og når aktiemarkederne er “i medvind”, som i 2021, hvor den samlede portefølje havde et afkast på 27%.

År-til-dato i 2023 har de 12 aktiefonde givet 9,20% i afkast og den gennemsnitlige lukkekurs den 4/8-23 var 293,65 kroner, altså blot 5,50 kroner fra lukkekursen den 31/12-22.

Se indlægget på LinkedIn

Danske aktiefonde er blandt verdens bedste

Ved indgangen til august har ni aktiefonde fra danske investeringsforeninger opnået Morningstars højeste performance rating baseret på tre års historisk performance (de maksimale 5 stjerner). De ni fonde har i gennemsnit givet mere end 12% i afkast pr. år igennem de seneste tre år. For de af aktiefondene, som har 5 og 10 års historik er de gennemsnitlige afkast tilsvarende flotte.

Tre af de ni aktiefonde er passivt forvaltede med løbende omkostninger på 0,50% om året, mens seks fonde er aktivt forvaltede og i gennemsnit har 1,25% i løbende omkostninger pr. år.

Fem af de ni aktiefonde investerer globalt, heraf den ene alene indenfor klima & miljø. To fonde investerer i amerikanske selskaber, heraf den ene alene indenfor IT. Af de sidste to aktiefonde investerer den ene i store europæiske selskaber med højt udbytte, mens den anden investerer i danske selskaber.

Danske Invest, Nordea Invest og Sparinvest har hver to aktiefonde på listen, mens Formuepleje, Nykredit Invest og PFA Invest hver har en enkelt aktiefond.

Listen over de ni aktiefonde ser således ud:

Danske Invest – Europa Højt Udbytte KL DKK d
Danske Invest – Teknologi Indeks KL
Formuepleje – Better World Global Opportunities
Nordea Invest – Global Enhanced KL 1
Nordea Invest – Klima & Miljø KL 1
Nykredit Invest – Bæredygtige Aktier KL
PFA Invest – Danske Aktier
Sparinvest Index – DJSI World KL
Sparinvest Index – USA Growth KL

Målt på sharpe ratio (der udtrykker merafkast efter omkostninger målt i forhold til risiko over 3 år, og hvor en score på mere 0,50 normalt anses som den gode investering) leverer de ni aktiefonde i gennemsnit en ratio på 0,82.

Du kan læse den samlede analyse af de ni aktiefonde nedenfor.

Se indlægget på LinkedIn

Negative kvartaler som risikoindikator i aktiefonde og balancerede fonde

Når det drejer sig om investeringer i aktiefonde er risiko et svært begreb at få hold om, bl.a. fordi investorer ofte har vidt forskellige forudsætninger. Diskussionen med banken eller rådgiveren starter ofte med den traditionelle tredeling i høj, moderat og lav risiko, selvom disse ikke giver et videre præcist billede af, hvor meget der er at vinde eller tabe.

Vores tidligere analyse af Nordeas investeringsrobot ”Nora” her på investeringsmyter.dk viste, at kunder med en moderat risikoprofil “dirigeres” til de to balancerede fonde “Nora Two” og “Nora Three”, der har henholdsvis 25% og 50% aktieandel, mens kunder med en høj risikoprofil “dirigeres” til de to balancerede fonde “Nora Four” og “Nora Five”, der har en større aktieandel på henholdsvis 75% og 90%. Kunder med en lav risikoprofil tilbydes slet ikke en Nora fond. Det er interessant, at Nordeas investeringsrobot således ikke tager højde for, at det på mange stræk kan være forbundet med både et højere risikojusteret afkast og lavere omkostninger at investere i de mere defensive rene aktiefonde. Det er blot en af begrænsningerne ikke alene i Nordeas investeringsrobot, men også i andre investeringsrobotter på markedet, hvor obligationer og ikke aktiefaktoren bruges til at reducere risikoen.

”Nora” fastlægger risikoprofilen ud fra spørgsmål om, hvornår kunden skal bruge pengene, med hvor stor en afhængighed, og hvor hurtigt pengene skal kunne trækkes ud. Kunden bedes også tage stilling til konkrete afkastmuligheder og udsagn om risiko, samt hvordan kunden vil reagere på et stort fald i investeringens værdi over relativ kort tid.

Investorer, der ønsker mere faktuel information om risiko henvises til det EU lovpligtige CIS-dokument, der ikke særligt opløftende anfører, at minimum afkastet er, at man risikerer at miste hele sin investering. Derudover skal man også undgå de to scenarier kaldet ”stress/ekstreme markedsforhold” og ”ufordelagtigt”, der begge kan medføre potentielt store tab (uden man dog får informationer om med hvilken sandsynlighed disse to scenarier kan indtræffe). En læsning af CIS-dokumentet kan let få den uerfarne og dårligt rådgivede investor til at sælge ud i panik, hvis markederne rammes af en nedtur.

Den erfarne investor kigger derimod på forskellige nøgletal for risiko som fx standardafvigelse, sharpe ratio, price/earnings ratio, samt alfa- og betaværdier, der alle beskriver forskellige aspekter af investeringsrisikoen ved at investere i en fond. Anvendelsen af disse nøgletal og viden om, hvordan man opbygger en portefølje med den rigtige kombination af fonde, så man kan styre sin risiko optimalt, kræver både indsigt og erfaring og er ikke intuitivt let at forstå eller implementere i praksis for den mindre erfarne investor.

Hos investeringsmyter.dk har vi i vores investeringsanalyser til kunder haft succes med at adressere investeringsrisiko ved simpelthen at vise fondes faktuelle afkast og dermed hvilken risiko for tab investorer historisk har løbet ved at investere i de pågældende fonde. Selvom historiske afkast (positive eller negative) ikke er en garanti for fremtidige afkast, så er denne pragmatiske tilgang til risiko intuitivt lettere for investorer uden stor investeringserfaring at forholde sig til.

Lad os vise et eksempel: En kunde ønsker en specifik analyse af risikoen i de bedst performende globale aktiefonde, samt de bedst performende globale balancerede fonde med både høj og moderat risiko. I tillæg til den traditionelle analyse baseret på de relevant nøgletal for risiko viser vi kunden antallet af kvartaler med negative afkast i en periode på 5,5 år (eller 22 kvartaler) fra 1. kvartal 2018 til 2. kvartal 2023 for hver af de analyserede fonde i de tre kategorier af globale fonde.

Tallene viser, at de 18 analyserede bedst performende globale aktiefonde i gennemsnit har haft 5,78 negative kvartaler (altså godt hvert fjerde kvartal i gennemsnit). Som investor må man altså forvente (baseret på de seneste 5,5 års historik, der har budt på både handelskrig, Brexit, faldende vækstrater i Kina, coronakrise, oliekrise mellem Saudi-Arabien og Rusland, krig i Ukraine, inflationskrise og rentestigninger), at der i gennemsnit er cirka et negativt kvartal for hver tre positive kvartaler. Spørgsmålet er jo så, om fremtiden viser sig at blive mere usikker end de seneste 5,5 år. De fleste bestrider, at det vil ske med nogen rimelig sandsynlighed.

Det er interessant at se, at hvis investor vælger at ”gardere sig” risikomæssigt ved at investere i globale balancerede fonde, der kombinerer både aktier og obligationer, så er antallet af negative kvartaler faktisk ikke færre end for de globale aktiefonde. Tværtimod viser analysen af de 12 bedst performende globale balancerede fonde med høj risiko, at de i gennemsnit har haft 5,92 negative kvartaler, mens de 20 bedst performende globale balancerede fonde med moderat risiko i gennemsnit har haft 6,40 negative kvartaler.

Så uanset om investeringen foretages i globale aktiefonde eller i globale balancerede fonde med moderat eller høj risiko, så viser historikken, at investors risiko ligger i, at fondene i cirka hver fjerde kvartal i gennemsnit har leveret et negativt afkast, hvor investor sætter penge til. Kunden er dermed forberedt på, at der altså vil være kvartaler, også potentielt flere kvartaler i træk, med negativt afkast. Men heldigvis vil antallet af kvartaler med positivt afkast være i overtal baseret på historiske data med cirka 3:1.

Den opmærksomme læser vil spørge om det gennemsnitlige tab i de negative kvartaler, så ikke er lavere i de globale balancerede fonde end i de globale aktiefonde. Her er svaret ikke entydigt. I de tre første kvartaler i 2022, der alle var negative, har de globale aktiefonde faktisk i alle kvartaler på nær et enkelt kvartal haft et mindre negativt afkast end både de globale balancerede fonde med høj risiko og moderat risiko. Dette må formodes at hænge sammen med de stigende renter og dermed faldende kurser på obligationer som følge af inflationskrisen igennem 2022.

For det negative kvartal i 2020 (1. kvt. 2020 i forbindelse med Corona) leverede de globale balancerede fonde med høj risiko i gennemsnit et 3%-point mindre negativt tab og de globale balancerede fonde med moderat risiko i gennemsnit et 5%-point mindre negativt tab end tabet i de globale aktiefonde. Det samme var tilfældet i de to kvartaler med tab i 2018 (1. kvt. og 4. kvt. 2018 i forbindelse med handelskrig, Brexit og faldende vækstrater i Kina), selvom forskellen her ikke var nær så markant.

Når man ser på det akkumulerede afkast over de 5,5 år eller 22 kvartaler i de tre kategorier af globale fonde, overstiger merafkastet i de positive kvartaler i de globale aktiefonde dog langt det lavere negative afkast i de globale balancerede fonde. Således har de bedst performende globale aktiefonde leveret i gennemsnit 55,6% i akkumuleret afkast igennem perioden, mens de globale balancerede fonde med høj risiko og moderat risiko har leveret i gennemsnit henholdsvis 31,9% og 19,8% i akkumuleret afkast igennem perioden.

Så for den langsigtede investor med en tidshorisont på 5 år, er der umiddelbart intet, der historisk taler for at vælge de globale balancerede fonde med høj eller moderat risiko frem for de globale aktiefonde med det formål at reducere sin investeringsrisiko. Heller ikke omkostningsmæssigt, kan man tilføje, da de løbende omkostninger i de globale balancerede fonde er højere end i de globale aktiefonde. Vi lavede hos investeringsmyter.dk tidligere en analyse af de løbende omkostninger i de bedst performende aktiefonde versus de bedst performende globale balancerede fonde med moderat og høj risiko. De gennemsnitlige løbende omkostninger for aktiefondene var 1,01%, mens de for de globale balancerede fonde var 1,26% og 1,09% for henholdsvis høj og moderat risiko. Dette skyldes ikke mindst, at der blandt aktiefondene var en større andel af de billigere passivt forvaltede fonde.

Du kan læse den samlede analyse af de negative kvartaler for de tre kategorier af globale fonde nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din opsparing og ønsker en individuel tilpasset investeringsanalyse, kan du starte med gratis at rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” også her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Aktiefonde med vækstaktier leverer fortsat årets bedste afkast

Juli har været en forholdsvis stille feriemåned med små bevægelser på verdens børser. De store amerikanske, europæiske og asiatiske aktieindeks har vist små stigninger, mens de store indeks i Danmark og Japan har været præget at tilsvarende fald.

Det er fortsat aktiefonde med fokus på vækstaktier, der har leveret de højeste afkast for året. Vores seneste analyse på investeringsmyter.dk viser, at Top-20 aktiefondene juli år-til-dato har leveret mellem knap 17% og knap 43% i afkast. Vores analyse viser også, at yderligere 41 aktiefonde langsigtet har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på mellem 12% og 20% de seneste tre år på trods af et 2020 med Corona og et 2022 med krig i Ukraine, inflation og rentestigninger.

I vores analyse finder du bl.a. følgende 23 aktiefonde med Morningstars højeste ratings baseret på tre års historisk performance (4 eller 5 stjerner), og som samtidig har de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze):

BankInvest – BIX Globale Aktier ESG Universal KL
BankInvest – Højt Udbytte Aktier KL A
BLS Invest – Globale Aktier KL
Danske Invest – Europa Indeks KL DKK d
Danske Invest – Global Indeks KL DKK d
Danske Invest – Japan KL DKK d
Danske Invest – Teknologi Indeks KL DKK d
Formuepleje Better World – Global Opportunities
Nordea Invest – Aktier KL 1
Nordea Invest – Europe Enhanced KL 1
Nordea Invest – Global Enhanced KL 1
Nordea Invest – Globale Aktier Indeks KL 1
Nordea Invest – Globale UdbytteAktier KL 1
Nordea Invest – Klima & Miljø KL 1
Nordea Invest – Stabile Aktier 1
Nykredit Invest – Bæredygtige Aktier KL
Nykredit Invest – Globale Aktier Basis KL
Nykredit Invest – Globale Fokusaktier KL
PFA Invest – Danske Aktier
Sparinvest Index – DJSI World KL
Sparinvest Index – Globale Aktier KL
Sparinvest Index – USA Growth KL
Sydinvest – Morningstar Sustainable Leaders Index KL

Du kan læse den samlede analyse nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din opsparing og ønsker en individuel tilpasset analyse, kan du også gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Min ”flirt” med Nora blev aldrig den store kærlighed

Som private investorer må vi nok forvente, at AI i fremtiden vil gøre et større og mere markant indtog hos de danske pengeinstitutter. Allerede nu kan man stifte bekendtskab med bl.a. Darwin, June og Nora, som – på trods af navne, der giver personlige associationer – er simple automatiserede investeringsrobotter, som pengeinstitutterne tilbyder blandt andre deres eksklusive private banking kunder.

Forargelsen hos min kære hustru fortager sig hurtigt, da hun opdager min ”flirt” med Nora. Ikke fordi min ”tete-a-tete” ender uden den store kærlighed, som anført i overskriften, men fordi der ikke er tale om en varmblodet elskerinde, men derimod Nordeas investeringsrobot. Nora og andre investeringsrobotter giver digital investeringsrådgivning uden nogen som helst form for personlig kontakt med en rådgiver.

Hos investeringsmyter.dk beslutter vi os for at checke Nora ud og se, hvad hun kan tilbyde. Det skyldtes primært, at vi i dialogen med flere af vores analysekunder erfarer, at pengeinstitutternes investeringsrobotter spiller en betydelig rolle i de meget dyre private banking aftaler, som kunderne nu ønsker at komplementere eller helt erstatte, og dermed selv tage kontrol over deres investeringer og opsparing.

Som enhver anden flirt starter min ”date” med Nora med en høflig udveksling af basale personlige oplysninger, men ikke – som på en normal date – navn, job, fritid og et ”kommer du her tit?”. Derimod følger en ti minutters dialog i netbanken på Macbook’en om min økonomi og mit ønske til at balancere afkast og risiko, og derefter følger Noras anbefalinger af et passende investeringsprodukt.

Nora introducerer mig til fem forskellige udfaldsscenarier for en investering på 10.000 kroner over seks år, som jeg skal vælge imellem. Scenarierne viser et minimum afkast, der varierer fra -1.800 til +300 kroner og et maksimum afkast, der varierer fra +4.600 til +15.200 kroner. Altså en ”worst case”, hvor jeg kan tabe 18% af min investering på 10.000 kroner over seks år.

Jeg lægger mig forsigtigt i midten på nummer tre af de fem afkastscenarier, hvor det historiske minimum afkast viser -300 kroner men til gengæld med muligheden for et maksimalt afkast på +9.000 kroner efter de seks år. Et minimum afkast på -3% over seks år kan jeg se mig igennem, om end ”offeromkostningen” ved i stedet at lave en bedre investering naturligvis kan være betydelig. Så jeg må håbe på det maksimale afkast på 90% over de seks år.

Samtidig svarer jeg på andre spørgsmål om min risiko; at jeg er delvis afhængig af pengene i min investering i Nora, at min tidshorisont er minimum 6 år, at jeg vil sælge investeringen løbende, når jeg engang trækker mine penge ud, samt at jeg ønsker at øge min opsparing i Nora med et forventet afkast mellem 4-5% og derfor accepterer en moderat risiko. Det er modsat det lavere risikoniveau, hvor ønsket blot er at beskytte min opsparing og derfor kan acceptere et lavere afkast helt ned til 0%.

Min risikoprofil sættes efterfølgende af Nora til ”Vækst”. Denne risiko profil er (citat): ”For dig, der vil have et højt afkast, men kan tolerere udsving i værdi, både på kort og lagt sigt”. Jeg placeres således cirka tre fjerdedele op på skalaen gående fra ”lav risiko” til ”høj risiko”. Her virker det som om, at Nora sendte mig et skridt op på risikoskalaen i forhold til det afkastscenarie, som jeg valgte. Nok på grund af ønsket om et forventet afkast på 4-5%, men som jo i virkeligheden ikke ligger meget over afkastet på en sikker obligation.

Baseret på min tildelte risikoprofil ”Vækst” viser den efterfølgende illustration nu en forværring af mit minimum afkast fra -3% til nu -11% over seks år. Mit maksimale afkast går dog tilsvarende op fra +90% til +118% for perioden. Nora ligestiller altså mine kvalitative svar på hendes risikoprofilspørgsmål med en noget højere risiko – og vejer disse svar tungere – end mit absolutte ønske om et afkast scenarie med et minimum afkast på -3% over seks år.

Nora foreslår nu baseret på min risikoprofil en aktiv forvaltet balanceret fond ved navn Nora Fund Four med 75% aktier og 25% obligationer. Valget af værdipapirer i fonden er baseret på et særligt udvalg af Nordeas egne investeringsfonde. Nora fortæller, at fonden er egnet til investorer, som har en investeringshorisont på fem år eller mere, hvis investeringen udgør hele eller hovedparten af investors portefølje.

Fondens investeringer fordeles med godt halvdelen i USA, knap 20% i Europa og godt og vel 15% i Fjernøsten og Emerging Markets, mens Japan tildeles godt 5% og Danmark blot lidt over 1%. Fonden repræsenterer 11 forskellige sektorer og med de fleste investeringer i IT, Finans, Medicinal, Cyklisk Forbrug samt Industri i nævnte rækkefølge. Fonden er akkumulerende og betaler ikke udbytter.

For at øge min interesse for fonden fremhæves et år-til-dato afkast i fonden på 7,88%, et afkast de seneste 12 måneder på 8,53% og et afkast siden start (14/6-18) på +30,89%. Disse afkast benchmarker vi senere mod andre relevante balancerede fonde i samme kategori.

Nora giver mig nu mulighed for at lave simuleringer før vi eventuelt indgår en mere forpligtende aftale. Jeg får således mulighed for at vælge forskellige tidshorisonter for min investering, samt beløb for min engangsinvestering og for mine efterfølgende månedlige investeringer over den valgte tidshorisont. Jeg vælger en tidshorisont på seks år og indtaster efterfølgende en hypotetisk engangsinvestering, samt en hypotetisk månedlig investering igennem den valgte periode. Resultatet af mine valgt bekræfter min risikoprofil og et minimum afkast på -11% og et maksimum afkast på +118%.

Min ”date” med Nora udvikler sig som forventet, og Nora spørger nu om jeg er seriøs og i givet fald, hvor meget jeg er villig til at investere. Jeg giver hende et mere forsigtigt bud end det bud jeg lidt nonchalant gav hende i vores hypotetiske ”leg”, men fastholder min tidshorisont på seks år. Nora oplyser mig om, at jeg ”skal binde” mig til hende et sted mellem 10 og 20 år, før jeg kan ramme et scenarie, hvor jeg er 90% sikker på at undgå et negativt minimum afkast.

De løbende omkostninger for mit ”forhold” til Nora vil derudover beløbe sig til 0,85% om året inklusive transaktionsomkostninger og formidlingsprovision (til Nordea).

Nora ”fortæller mig”, at jeg altid kan trække pengene ud eller investere yderligere uden, at det koster mig noget. Noras vilkår for denne del af tilbuddet er dog, at hun ikke yder rådgivning ved indskud af yderligere midler og hun vurderer heller ikke egnetheden af mine efterfølgende investeringer. Hun foreslår derfor, at jeg regelmæssigt selv gennemgår min investering, da der ikke løbende følges op på hendes igangværende rådgivning.

Noras forslag om at trække pengene ud lyder også som alt andet end en god eller gennemtænkt ide, hvis man kigger lidt nærmere på Noras såkaldte CIS-dokument (Central Investorinformation) for fonden, som man får tilsendt sammen med investeringsplanen. Det skal jeg komme tilbage til.

Investeringsplanen fra Nora er den foreløbige ”kulmination” på vores første ”date”. Hun kan kontaktes på Nordeas hovedtelefonnummer 70333333. Selvom jeg anvender min ”premium” adgang til Nordea for at undgå at sidde for lang tid i kø, så har hverken Nora eller foreløbig to medarbejdere (eller Nordeas chatbot Nova, ikke at forveksle med Nora) kunnet besvare mine spørgsmål til beskatning af afkastet i Nora Fund Four. Nordea kommer i øvrigt aldrig tilbage til mig med et svar efter min henvendelse.

I CIS-dokumentet, som er et standardiseret dokument, der leveres sammen med investeringsplanen, og som alle fonde skal udarbejde, tildeles Nora Fund Four en summarisk risikoindikator på 4 ud af 7, som er en middel risikoklasse. Indikatoren er baseret på, at man beholder fonden i fem år. Risikoindikatoren inkluderer dog ikke alle risici, men tager forbehold for kreditrisiko, derivatrisiko, renterisiko, eller – nok så vigtigt – forbehold for de risici, som ligger i de godt 15% af investeringerne, der ligger i emerging markets.

CIS-dokumentet giver mig et noget anderledes bud på forventede afkast og risici end jeg hidtil har oplevet i dialogen med Nora. Dokumentet opstiller fire forskellige scenarier. Ønsker man som foreslået at trække pengene ud fx efter et år risikerer man at ende sit ”forhold” til Nora med et beløb i et ”stress scenarie” på kun knap en tredjedel af sin initielle investering, nemlig et afkast for året på -66,36%. I CIS-dokumentet er minimum afkastet fjernet til fordel for et ”hvad du evt. får tilbage efter omkostninger afkast”. Minimum afkastet er derimod, at du risikerer at miste hele din investering. Der nævnes i CIS-dokumentet flere steder, at der ikke ydes garanti, og alle de investerede penge kan gå tabt.

Nu er det jo almindeligt, at danske pengeinstitutter ikke garanterer afkast, samt at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Derudover kan man i værste fald tabe alle sine investerede penge. Selv hvis jeg anlægger den mest forsigtige risikoprofil i dialogen med Nora og derefter anbefales Nora Fund Two fonden med 75% obligationer og 25% aktier, som har givet 5,37% i afkast siden fondens opstart, så mødes man igen i fondens CIS-dokument risiko for at tabe alle pengene.

En ”flirt” med Nora kan ende på fem måder. Er din økonomiske formåen for lille, din risikovillighed for lav og dine afkast ambitioner modsat for høje, får du at vide, at hun ikke er interesseret i dig. Hun har ikke noget at tilbyde og forklarer dig ikke, hvad du har gjort galt. Harmonerer din økonomiske formåen med din lave risikovillighed og tilsvarende lave afkast ambitioner tilbyder Nora dig Nordea Fund Two eller Nordea Fund Three, selv hvis din valgte tidshorisont er den korteste mulige, nemlig 3-6 år.

Er din risikovillighed højere, fordi du også har ambitioner om højere afkast, så tilbydes du Nordea Fund Four eller Nordea Fund Five. Igen forudsættes en tilsvarende økonomisk formåen, men også valg af en længere tidshorisont, nemlig henholdsvis 6-10 år og 10-15 år for disse to fonde.

De fire Nora fonde angiver følgende afkastscenarier i den tilsendte investeringsplan for den enkelte fond:

Nora fond:	Minimum afkast:	Forventet afkast:	Maksimum afkast:	Tidshorisont:
Nora Fund Two	-4%	+15%	35%	3 år
Nora Fund Three	-9%	+17%	+48%	3 år
Nora Fund Four	-11%	+45%	+118%	6 år
Nora Fund Five	-12%	+102%	+279%	10 år

CIS-dokumentet som vedhæftes investeringsplanen for hver af de fire Nora fonde angiver følgende afkastscenarier ved udtræden efter 1 år (”jeg kan altid trække pengene ud, uden at det koster noget”) og efter 3 eller 5 år:

Nora fond:	Scenarie:	Udtræden 1 år:	Udtræden 3 år:	Udtræden 5 år:
Nora Fund Two	Minimum	-100%	-100%
	Stress/ekstreme markedsforhold	-37,21%	-10,88%
	Ufordelagtig	-13,13%	-4,13%
	Moderat	+3,43%	+3,50%
	Fordelagtig	+13,45%	+6,94%
Nora Fund Three	Minimum	-100%	-100%
	Stress/ekstreme markedsforhold	-53,15%	-17,64%
	Ufordelagtig	-13,75%	-3,93%
	Moderat	+5,30%	+5,37%
	Fordelagtig	+22,83%	+11,04%
Nora Fund Four	Minimum	-100%	-100%
	Stress/ekstreme markedsforhold	-66,36%		-20,17%
	Ufordelagtig	-13,73%		-2,12%
	Moderat	+7,22%		+7,09%
	Fordelagtig	+31,91%		+9,32%
Nora Fund Five	Minimum	-100%		-100%
	Stress/ekstreme markedsforhold	-71,98%		-23,64%
	Ufordelagtig	-13,30%		-1,86%
	Moderat	+7,24%		+6,78%
	Fordelagtig	+37,51%		+9,75%

Så ifølge CIS-dokumentet, som tegner en noget højere risiko ved at investere i de fire fonde. skal man altså ”op” i de mest fordelagtige scenarier, før man kan få et afkast, der blot matcher inflationen. Det medmindre man vil ”spille hasard” med en udtræden efter 1 år (”jeg kan altid trække pengene ud, uden at det koster noget”), hvor man kan sikre sig et reelt positivt afkast over inflationen, men hvor man som investor også sidder med en meget høj risiko.

Da jeg indleder min første ”flirt” med Nora har jeg et ønske om et længerevarende forhold og ikke blot en ”one night stand”, men hun tilbyder kun den initielle rådgivning og ikke yderligere rådgivning i forbindelse med indskud af ekstra midler. Hun vil heller ikke vurdere egnetheden af mine efterfølgende investeringer. Hun beder mig i stedet om selv at gennemgå min investering i Nora fondene regelmæssigt.

Jeg udtrykker derudover ønske om at øge formuen ved min investering (og ikke blot bevare værdien af mine penge) og dermed accepterer jeg både en vis risiko for tab for at få et afkast over den almindelige rente på en bankkonto (4-5%) og et muligt udfaldsrum over seks år, der spænder fra et minimum afkast på -3% og et maksimum afkast på +90% (med 90% sandsynlighed). Men Nora tilbyder mig en Nora Fund Four, som viser sig at have afkastscenarier, der igennem vores ”date” ændrer sig markant mod højere risiko og kun positive afkast over et inflationsniveau i de mest fordelagtige scenarier. Jeg synes, at Nora udviser en skidt moral, når man skal helt ned i bunden af investeringsplanen til det lovpligtige CIS-dokument og læse det med småt før man får det fulde billede af de fire fondes reelle afkast muligheder, der er markant værre end tidligere anført i dialogen med Nora. Nej, min ”flirt” med Nora blev aldrig den store kærlighed.

Vi har analyseret de fire Nora fonde og sammenlignet dem med balancerede fonde indenfor samme Morningstar kategori, og som enhver investor kan købe igennem deres bank eller internetmægler. For at sikre sammenlignelighed har vi anvendt data fra Morningstar. Du kan læse mere om Morningstar og vores samarbejde med Morningstar her på vores webside.

Nora Fund Four og Nora Fund Five tilhører Morningstar kategorien balancerede fonde med høj risiko, og her har vi sammenlignet 20 fonde. Da de 20 fonde varierer meget på deres aktieandel fra under 50% og helt op til knap 90% skal man være forsigtig med blot at sammenligne afkast, men også kigge på fx risiko målt som standardafvigelse, og måske især fondenes sharp ratio (der udtrykker merafkast efter omkostninger målt i forhold til risiko over tre år). Især Nora Fund Five ligger godt til og har haft glæde af sin meget store aktieandel (knap 90%) igennem de seneste år, mens Nora Fund Four ligger cirka midt i feltet af de 20 fonde.

Nora Fund Two og Nora Fund Three tilhører Morningstar kategorien balancerede fonde med moderat risiko, og her har vi sammenlignet 29 fonde. Igen varierer de 29 fonde i deres aktieandel fra knap 30% til over 60%, hvilket man tilsvarende bør tage hensyn til i sin vurdering af de enkelte fondes resultater. Nora Fund Three ligger cirka midt i feltet, medens Nora Fund Two ligger i den tunge ende af feltet af de 29 fonde.

Du kan læse den samlede analyse nedenfor.

Tak for du følger investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din opsparing og ønsker en individuel tilpasset analyse, kan du også gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Aktiefonde med fokus på vækstaktier har domineret første halvår

Første halvår har leveret flotte afkast for danske aktiefonde. Efter et miserabelt 2022 præget af inflationskrise og rentestigninger, krig i Ukraine, samt usikkerhed omkring Kina, har investorerne oplevet et flot comeback i 2023. Det generelle MSCI World Index er oppe med 14% i årets første seks måneder og med 20% i forhold til for præcist et år siden.

Det er specielt aktiefonde med fokus på vækstaktier, der har vist flotte afkast. Vores seneste analyse på investeringsmyter viser, at Top-20 aktiefondene juni år-til-dato har leveret mellem 13% og 37% i afkast. Vores analyse viser også, at i alt 39 aktiefonde har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på mere end 12% de seneste tre år på trods af et negativt 2022.

I vores analyse finder du bl.a. følgende 17 aktiefonde med Morningstars højeste ratings baseret på tre års historisk performance (4 eller 5 stjerner), og som samtidig har de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze):

BankInvest BIX Globale Aktier ESG Universal KL
BankInvest – Højt Udbytte Aktier KL A
BLS Invest – Globale Aktier KL
Danske Invest – Global Indeks KL
Danske Invest – Teknologi Indeks KL
Formuepleje Better World – Global Opportunities
Nordea Invest – Global Enhanced KL 1
Nordea Invest – Globale Aktier Indeks KL 1
Nordea Invest – Klima & Miljø KL 1
Nykredit Invest – Bæredygtige Aktier KL
Nykredit Invest – Danske Fokusaktier KL
Nykredit Invest – Globale Aktier Basis KL
Nykredit Invest – Globale Fokusaktier KL
PFA Invest – Danske Aktier
Sparinvest Index – Europa Growth KL
Sparinvest Index – USA Growth KL
Sydinvest – Morningstar Sustainable Leaders Index KL

Du kan se den samlede analyse nedenfor. Ønsker du mere information om Morningstar og vores samarbejde, finder du også informationen her på vores webside.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din opsparing og ønsker en individuel tilpasset analyse, kan du også gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Er globale aktiefonde stadig en god investering?

Aktiemarkederne har været igennem nogle nervøse handelsdage i kølvandet på flere renteforhøjelser fra en række centralbanker. Den amerikanske centralbank fastholdt godt nok sin toneangivende rente, men indikerede samtidig to yderligere renteløft inden nytår. Tilsvarende indikationer er kommet fra den europæiske centralbank. Renterne er derfor blevet presset op og har øget frygten for en økonomisk opbremsning og en mulig recession med negativ indvirkning på selskabernes indtjening til følge.

Alligevel ligger de globale aktiefonde fra danske investeringsforeninger med flotte afkast her tæt på halvårsskiftet. Top-20 blandt de globale aktiefonde viser år-til-dato afkast på mellem 10% og 30%. Set over en treårig tidshorisont har mere end 40 globale aktiefonde leveret et årligt gennemsnitligt afkast på mellem 10% og 17%. Det fremgår af vores seneste analyse fra investeringsmyter.dk, som du kan læse nedenfor.

Følg investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du også gratis rekvirere vores opdaterede guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Hvor billige er danske passive aktiefonde?

Ved indgangen til 2023 blev nøgletallet ÅOP (årlig omkostning i procent) udfaset til fordel for nye standardiserede EU-regler for opgørelse af en aktiefonds omkostninger. Investeringsforeninger er nu forpligtede til at stille mere fyldestgørende informationer til rådighed for investorerne i form af et standardiseret dokument med detaljerede oplysninger om en aktiefonds karakteristika, risiko, afkastscenarier og omkostninger.

Det betyder, at det nu som investor er sværere at få et enkelt overblik over den enkelte aktiefonds omkostninger, da den enkelte investeringsforening nu skal opgive både engangsomkostninger, løbende omkostninger og yderligere omkostninger for den enkelte aktiefond.

Vi har analyseret 23 passive aktiefonde fra danske investeringsforeninger for at give dig et overblik over de enkelte aktiefondes samlede omkostningsbillede. De 23 analyserede aktiefonde har minimum 3 års afkasthistorik, en Morningstar rating for historisk performance på minimum 3 ud af 5 stjerner, samt de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze).

I analysen finder du følgende omkostninger for de enkelte aktiefonde:

Emissionstillæg, der svinger fra 0,08% til 0,36% (prisen for udstedelse af nye beviser ved køb af investeringsbeviser)
Indløsningsfradrag, der svinger fra 0,07% til 1,5% (prisen for at få investeringsbeviser indfriet ved salg af investeringsbeviser)
Maksimale årlige administrationsomkostninger, der svinger fra 0,1% til 2,5%
Løbende omkostninger, der svinger fra 0,35% til 0,56% (fx husleje, it, løn, revision, gebyr til depotbanken, gebyrer til staten, markedsføring)
Løbende formidlingsprovision, der svinger fra 0% til 0,3% (til banker og andre distributionskanaler)

De analyserede aktiefonde fra Nykredit, SEBinvest og Sparinvest Index har et højere omkostningsniveau end aktiefondene fra BankInvest, Danske Invest, Nordea Invest og Sydinvest. Det er altså de analyserede passive aktiefonde fra investeringsforeningerne, der er tættest forbundet i partnerskab med bankerne, der har et lavere omkostningsniveau.

Du kan se den samlede analyse nedenfor.

Se indlægget på LinkedIn

Her er de danske aktiefonde ”aristokrater”

Når vi laver investeringsanalyser for vores kunder, er de enkelte aktiefondes aktuelle og historiske afkast naturligvis i centrum. Men derudover bliver vi ofte spurgt om, hvilke aktiefonde der har både en lang og solid historik og en stor stabilitet i deres resultater og bedømmelser fra analytikere.

Der findes i dag 16 aktiefonde fra danske investeringsforeninger, der har 10 års afkasthistorik, og som samtidig stabilt igennem alle 10 år har opnået Morningstars højeste ratings baseret på historisk performance (4 eller 5 stjerner). Derudover har de 16 aktiefonde i dag fortsat de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze).

Danske Invest og Sparinvest Index har hver fire aktiefonde på listen. Nykredit Invest og BLS Invest har henholdsvis tre og to aktiefonde på listen, mens C WorldWide, Nordea Invest og PFA Invest hver har en enkelt aktiefond på listen.

Du kan læse vores analyse af disse 16 “aristokrater” blandt aktiefonde fra danske investeringsforeninger nedenfor.

Se indlægget på LinkedIn