EFT’er slår danske aktiefonde marginalt på globale aktier

Globale aktier giver investorer en naturlig spredning på tværs af Nordamerika, Europa, Japan, Asien og Nye Markeder og er derfor et godt fundament for enhver investeringsportefølje med aktiefonde.

Vi har analyseret 12 passivt forvaltede aktiefonde fra danske investeringsforeninger med investeringer i globale aktier og sammenlignet dem med 22 ETF’er med en tilsvarende global investeringsprofil. Analysen fokuserer på aktiefonde og ETF’er med en blended investeringsstrategi, der kombinerer investeringer i både vækstaktier og valueaktier, og som samtidig har de højeste Morningstar ratings (4 eller 5 stjerner for historiske investeringsresultater og Gold, Silver eller Bronze for fremadrettet potentiale).

Da ETF’er i dag ikke alene kan handles hos Nordnet og Saxo, men også på flere traditionelle bankers handelsplatforme, synes vi at sammenligningen i stigende grad er interessant at lave for investorer.

For ETF’er skal man dog være opmærksom på omkostninger til valutaveksling til og fra euro, samt at beskatningen i åbne depoter sker som en årlig lagerbeskatning, mens aktiefonde fra danske investeringsforeninger beskattes efter realisationsprincippet.

Vores analyse viser bl.a. følgende:

  • Langsigtet har EFT’erne gennemsnitligt et marginalt højere afkast end aktiefondene fra de danske investeringsforeninger.
  • Samtidig har ETF’erne gennemsnitligt en marginal lavere risiko, målt som standardafvigelse, end aktiefondene fra de danske investeringsforeninger.
  • Generelt har både de analyserede ETF’er og aktiefonde givet flotte årlige afkast de seneste fem år. Den bedste fond har givet knap 16,5% pr. år i gennemsnit, mens 27 af de 34 analyserede fonde har givet et gennemsnitligt årligt afkast på mere end 10%.
  • Sharpe ratio for ETF’erne er gennemsnitligt 0.80 og for aktiefondene fra danske investeringsforeninger 0,72. Sharpe ratio måler merafkastet efter omkostninger og i forhold til risikoen (målt som standardafvigelse). Normalt er en sharpe ratio >0,50 udtryk for den gode investering.
  • De løbende omkostninger for ETF’erne er gennemsnitligt cirka halvdelen af de løbende omkostninger for de passivt forvaltede aktiefonde (0,26% versus 0,51%).

Du kan studere analysen nærmere nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset objektiv investeringsanalyse, kan du læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske investeringsresultater er ingen garanti for fremtidige investeringsresultater. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *