Hvilke aktiefonde med danske aktier har leveret højeste afkast?

Fonde fra de danske investeringsforeninger med investeringer i danske aktier har leveret meget forskellige afkast i årets første fire måneder. De højeste afkast kommer fra IR Invest og BLS Invest, hvis aktiefonde begge har leveret et afkast på mere end 12,5% i år. Samtidig findes der investeringsforeninger, der indtil nu i år har leveret et meget lavt positivt afkast i deres fonde med danske aktier.

Det er nogle af de resultater, som fremgår af vores seneste analyse af danske aktiefonde, som du finder nedenfor.

Analysen viser også, at der på længere sigt er betydelige forskelle på de enkelte aktiefondes performance, idet det annualiserede afkast over fx tre år varierer med mere end 11%-point fra den bedst performende til den dårligst performende aktiefond med investeringer i danske aktier.

I vores analyse nedenfor finder du bl.a. følgende seks milliardfonde med Morningstars højeste ratings baseret på tre års historisk performance (4-5 stjerner), og som samtidig har de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze):

  • Bankinvest Danske Aktier
  • BLS Invest Danske Aktier KL
  • Nordea Invest Danske Aktier Fokus KL 1
  • Nykredit Invest Danske Fokusaktier
  • PFA Invest Danske Aktier
  • Sparinvest Index OMX C25 KL

Følg investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du også gratis rekvirere vores opdaterede guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *