De 20 aktiefonde med højeste afkast august år-til-dato  

En stærk juli måned på aktiemarkederne blev afløst af ny tilbagegang i august måned. Tilbagegangen blev især forstærket igennem sidste halvdel af måneden op til og efter de stramme pengepolitiske udmeldinger fra den amerikanske centralbankchef Jerome Powell i forbindelse med den amerikanske centralbanks sommertopmøde.  

Vi ser fortsat, at det er fonde med fokus på valueaktier, defensive- samt højt udbytte aktier, som klarer sig bedst. Derudover har både de japanske og indiske fonde forbedret deres placeringer i vores Top 20 analyse siden juli. I analysen finder du 17 gengangere fra juli og tre nye fonde. Ni af de 20 fonde har fortsat leveret et positivt afkast år-til-dato. Ingen af fondene har lavere afkast end -3% år-til-dato.

Top 20 analysen viser, at år-til-dato har Maj Invest Global Sundhed (27%), Sparinvest Index Japan Value (2,7%) og Danske Invest Japan (2,1%) klaret sig bedst målt på afkast år-til-dato. De tre fonde har været i Top 3 henholdsvis seks, syv og to gange i årets indtil videre otte Top 20 månedsanalyser.

På længere sigt (tre år) har Maj Invest Global Sundhed (28,3%), Jyske Invest Indiske Aktier (16,9%), Great Dane Globale Aktier (14,4%) leveret de højeste afkast i gennemsnit pr. år. Fondene fra Maj Invest og Great Dane har været i Top 3 på vores månedlige liste henholdsvis seks og fem gange i år. Jyske Invest optræder som ny på listen for første gang. 

Målt på sharpe ratio (der udtrykker merafkast efter omkostninger målt i forhold til risiko over 3 år, og hvor en score på omkring 1 normalt anses som den gode investering) er vinderne Maj Invest Global Sundhed (1,15), Nordea Invest Globale Udbytte Aktier (0,86) og Jyske Invest Indiske Aktier (0,82). Fondene fra Maj Invest og Nordea har været i Top 3 henholdsvis fem og fire gange i år. Jyske Invest optræder som ny på listen for første gang.

Se tabellen for flere informationer om de 20 analyserede fonde. Følg investeringsmyter.dk her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du også gratis rekvirere guiden ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *