Aktieeksperterne tager fejl

Vi har tidligere skrevet indlæg om aktieeksperternes evne, eller rettere manglende evne, til ved nyårstide at forudsige, hvilket aktier, der skal op eller ned i det kommende år. Du kan bl.a. læse vores indlæg fra den 8. december her på vores webside om aktieeksperternes forudsigelser ved indgangen til 2023.

Lad os tage et kig på året før. Ved indgangen til 2022, som blev et af de vanskeligste år for investorer på grund af bl.a. inflation og rentestigninger, svarede en af de meget brugte eksperter: “Opad!” til spørgsmålet: “Hvor skal aktiemarkedet hen fra det nuværende rekordhøje niveau”.

En anden udtalelse omkring nytår 2022, som man i dag kun kan smile af er: “Jeg tror inflationen vil aftage igen”. Jo, den aftog igen, men som vi ved, så var inflationen langt fra toppet ved årets start. Det skete først i årets sidste kvartal og havde derfor store konsekvenser for aktiemarkedet igennem hele 2022.

Endelig dette eksempel: “Jeg regner med at aktier som udgangspunkt skal give 8% i gennemsnit i år”. Som vi ved, så faldt globale aktier omkring 17% og danske aktier i OMX-C25 med omkring 14% i 2022.

13 specifikke aktieanbefalinger for året 2022 fra tre aktieeksperter gav en succes-rate på under 40%, da kun fem af aktierne leverede den forventede stigning eller det forventede fald i 2022.

Læren er som altid, at man skal være uhyre kritisk over for alle de gode og velmenende aktieanbefalinger, som det flyder over med omkring nytårstid og: 1) Holde fast i sin strategi, 2) Investere langsigtet, 3) Sprede sine investeringer fx gennem investeringsforeninger, 4) Minimere sine omkostninger ved nøje at vurdere hvem og hvad man betaler for og hvor ofte.

Godt nytår og tak fordi du følger investeringsmyter.dk på vores webside eller her på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset objektiv investeringsanalyse, kan du læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” på vores webside.

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *