Hvilke bæredygtige aktiefonde har højeste afkast?  

I den forløbne uge præsenterede BankInvest resultaterne af deres afkastanalyse af bæredygtige fonde på LinkedIn.  Samtidig omtaler de deres egen fond Globale Aktier Bæredygtig Udvikling, der ifølge BankInvest har vist sig at være robust under januar måneds store aktiekorrektion, og år-til-dato slået 12 sammenlignelige større fonde med ESG fokus med cirka 3,5 procentpoint. Vi har hos investeringsmyter.dk analyseret 27 bæredygtige aktiefonde, der alle har samme karakteristika, som  BankInvests fond, det vil sige fonde i Global Large Cap Blend kategorien, og fonde med en Morningstar bæredygtighedsrating på minimum fire globusser.  Modsat BankInvests fond, der er ny på markedet med kun et års historik, og som naturligt nok derfor analyserer de kortsigtede afkast, har vi medtaget en række fonde med længere historik, for også at kunne vurdere de langsigtede resultater. Vores analyse viser, at år-til-dato har Nykredit Invest Globale Aktier SRI (-4,3%), Jyske Invest Lav Volatilitet (-4,6%) og endelig Formuepleje LimiTTellus (-5,8%) klaret sig bedst, dog alle med negative afkast. På 1 års sigt har Nykredit Globale Aktier SRI igen (21,6%), Jyske Invest Bæredygtige Aktier (17,7%) og Skagen Global (17,5%) klarest sig bedst.  På længere sigt (3 år) har Nykredit Bæredygtige Aktier (17,8%), Nykredit Globale Fokusaktier (16,4%) og Sydinvest MS Sustainable Leaders Index (16,3%) leveret det højeste afkast i gennemsnit pr. år. Målt på sharpe ratio (der udtrykker merafkast efter omkostninger målt i forhold til risiko over 3 år) er vinderne Nykredit Invest Bæredygtige Aktier, Sparinvest Index DJSI World og Nykredit Invest Globale Fokusaktier, alle med en score solidt over 1. Se tabellen for flere informationer om de 27 analyserede fonde.

Klik på billedet for at forstørre det
Tryk på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *