Er det tid til at rebalancere med small cap aktiefonde?  

Aktiefonde der investerer i mindre selskaber (small cap) kan opleve høj vækst, som giver en god mulighed for at outperforme investeringer i aktiefonde, som fokuserer på større selskaber (large cap). Derfor har investeringer i small cap aktiefonde ofte givet et bedre afkast over længere perioder end investering i large cap aktiefonde. Det betyder også, at mange investorer har ønsket small cap aktiefonde som en del af deres portefølje. Man skal dog være opmærksom på, at muligheden for højere afkast ikke kommer uden risiko, da mindre virksomheder typisk er mere volatile og risikofyldte end større selskaber.

Igennem 2022 har small cap aktiefonde ligesom vækstfonde været ramt af betydelige kursfald. Det globale indeks er faldet 15,5%, mens det amerikanske indeks er nede med 11,9%. Indekserne i Asien og EM ligger begge med tab på godt 17%. Hårdest ramt er indekserne i Europe og Norden med fald på 27,6% og 33.3% (alle MSCI data pr. 30. november).

Mens du som privatinvestor overvejer din egen strategi for en eventuel rebalancering mod small cap, kan du læse vores analyse, af hvilke small cap aktiefonde, der har klaret sig bedst både på kort – men nok mest relevant – på længere sigt.  Vi har analyseret 14 small cap fonde. De fordeler sig med fem europæiske fonde, fire globale fonde, tre amerikanske fond samt en EM og en nordisk fond.

De fem small cap aktiefonde, som har leveret det højeste afkast i gennemsnit pr. år over de seneste 5 år er Nordea Invest Nordic Small Cap (10,7%), Handelsinvest Nordamerika (8,9%), Sparinvest Index USA Small Cap (8,3%), SEBinvest Europa Small Cap (6,7%) og Nordea Invest Global Small Cap (4,7%).

Følg investeringsmyter.dk her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du gratis på vores webside rekvirere vores opdaterede guide ”Hjælp til at investere”.

Klik her for at forstørre billedet

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske udbytter og afkast er ingen garanti for fremtidige udbytter og afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *