Bedste amerikanske aktiefonde i 2022

Fonde med investeringer i amerikanske fonde har vist to-cifrede stigninger siden den seneste bund i september. Stigningen siden nytår er til mange analytikeres overraskelse sket i cykliske aktier i forhold til mere defensive aktier. Er der tale om en positiv trend, som vil fortsætte igennem 2023, eller et midlertidigt ”bear market rally” som vil blive fulgt af nye fald som følge af skuffende marginer og indtjening i de regnskaber fra amerikanske selskaber, som præsenteres i denne og næste uge?

Mens du overvejer dine muligheder, kan du tage et kig på vores analyse af fonde med investeringer i amerikanske aktier og deres individuelle performance i 2022. Vores analyse dækker de 10 tilgængelige fonde fra de danske investeringsforeninger.  

Analysen viser, at Top-3 i 2022 målt på afkast gennem året var Sparinvest Index USA Value (-1,7%), Sydinvest USA Ligevægt & Value (-7,5%) og Sparinvest Index USA Small Cap (-11,7%).

Analysen viser også, at Top-3 i 2022 målt på annualiseret afkast over 3 år var Nordea Invest North America Enhanced (8,7%) efterfulgt af Sparinvest Index USA Growth (8,2%) og Sydinvest USA Ligevægt & Value (7,5%) på de næste pladser.

Følg investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du også gratis rekvirere vores opdaterede guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *