Bedste aktiefonde med investeringer i europæiske aktier

Aktiefonde med investeringer i europæiske aktier er kommet godt fra start i 2023. Store europæiske aktieindeks som fx Euro Stoxx 50, DAX, CAC, MIB og IBEX er alle steget med to-cifrede vækstrater siden årsskiftet.

Aktiefonden Sparinvest INDEX Europa Growth er den år-til-dato bedst performende danske aktiefond med investeringer i europæiske aktier med et afkast på 11,3%. Fonden opnår 4 ud af 5 Morningstar stjerner for historisk afkast performance. Desuden har fonden en Morningstar en ”Bronze” rating, som er et udtryk for analytikernes vurdering af aktiefondens evne til at overgå andre aktiefonde indenfor samme kategori og aktiefondens benchmark/indeks på et risikojusteret grundlag på lang sigt.

Du finder en uddybende analyse og beskrivelse af denne aktiefond samt en Top-20 analyse af de bedste aktiefonde med investeringer i europæiske aktier nedenfor.

#1 – Sparinvest INDEX Europa Growth KL (ISIN DK0010297548)

Aktiefonden Sparinvest INDEX Europa Growth blev etableret i 2001 og fondens investeringsstrategi er sammensat med et eneste formål, at være placeret neutralt i forhold til benchmark/indeks. Succeskriteriet er således en så lav tracking error som mulig. Der fokuseres udelukkende på europæiske vækstaktier, og universet udgøres af samtlige aktier, som indgår i indekset MSCI Europa Growth. Screeningen som ligger til grund for indekset foretages på baggrund af 5 nøgletal: 1) Langsigtet forward indtjening per aktie, 2) Kortsigtet indtjening per aktie, 3) Nuværende intern vækstrate, 4) Langsigtet historisk indtjening per aktie, og 5) Langsigtet historisk salg per aktie. Der foretages ikke valutaafdækning.

Fonden er i dag en af de store danske aktiefonde med investeringer i europæiske aktier og har aktiver på mere end 635 mio. DKK.

Godt 37% af fondens investeringer findes i de 10 største positioner, som er selskaberne Nestle, ASML, LVHM, Novo, Roche, AstraZeneca, Diageo, L’Oreal, Schneider Electric og Air Liquide.

Fonden har de største investeringer i Schweiz, Frankrig, Storbritannien, Holland og Tyskland. Aktiefonden er karakteriseret som en ”growth” fond, som investerer i store europæiske vækstaktier/selskaber.

Fonden er en passivt forvaltet og udbyttebetalende fond. Fonden er placeret i Morningstars kategori ”Aktier – Europa Large Cap Growth” og dens indeks er MSCI Europe Growth NR EUR. Fonden har 4 af 5 Morningstar globusser for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 150 kroner og for investor er fondens årlige omkostning i procent (ÅOP) 0,48%.

Fonden er kommet flot fra start i 2023 og har leveret et afkast på 11,34%. Det annualiserede afkast for 1 år og 3 år er henholdsvis 0,73% og 14,74%. Fondens seneste 12 måneders udbytte-% var 9,70% og seneste udlodning var på 14,50 kroner den 13/2-23. Fonden har en sharpe ratio på 0,87, en beta-værdi på 1,00, en alpha-værdi på -0,06, samt en standardafvigelse på 16,56% (alle nøgletal er beregnet over 3 år). Disse tal viser, at fonden har afkast, risiko og kursfølsomhed på niveau med sit benchmark/indeks.

Målt på nøgletal har selskaberne, som fonden har investeret i en gennemsnitlig kurs/indtjening (P/E) på 21,11, en kurs/pengestrøm (P/CF) på 13,58 og en kurs/indre værdi (P/B) på 4,10. Disse tal viser, at fonden er på niveau med sit benchmark/indeks, når det gælder prissætning, indtjening og genererede frie cash flows i de investerede selskaber.                                           

Data i denne analyse er baseret på Morningstar 4/4-23. Du kan også læse mere om Morningstar og vores samarbejde med Morningstar samt om de i indlægget omtalte investeringsnøgletal her på vores webside.

Følg investeringsmyter.dk på her på vores webside eller på LinkedIn, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du selv ønsker at tage kontrol over din opsparing, kan du gratis rekvirere vores opdaterede guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *