De amerikanske og japanske aktiemarkeder viste fremgang i juni måned med stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks (S&P 500, Dow Jones, og Nasdaq) på mellem 1,4% og 5,8% og i det japanske Nikkei indeks på 1,8%. Aktiemarkederne i Europa, Asien og Danmark bød til gengæld på en mindre tilbagegang, hvor bl.a. de store europæiske indeks Stoxx 50 og Stoxx 600 faldt med 2,2% og 1,6%, mens de store asiatiske indeks SSE (Shanghai) og HangSeng (Hong Kong) faldt med 2,7% og 3,7%. Det danske hovedindeks OMX-C25 var næsten fladt men måtte inkassere et fald på 0,2%.
2024 har generelt været et flot aktieår og med udgangen af juni har de 20 børsnoterede aktiefonde fra danske investeringsforeninger med højeste afkast leveret mellem 18% og 32% afkast i år. Top 20 listen er for juni domineret af globale og amerikanske, inkl. teknologi, aktiefonde (hver 7) efterfulgt af asiatiske og danske fonde (hver 3).
For den mere langsigtede investor har vi i analysen inkluderet en liste med de 22 aktiefonde fra danske investeringsforeninger, som har leveret mere end 10% (og op til 16,3%) afkast i gennemsnit pr. år de seneste tre år.
På tre års listen finder du i denne måned 11 aktiefonde med Morningstars højeste ratings (4 eller 5 stjerne for historiske investeringsresultater og Bronze, Silver eller Gold for fremadrettet potentiale).
- BankInvest – BIX Globale Aktier ESG Universal KL
- BankInvest – Select Fokus Danske Aktier
- Danske Invest – Global Indeks KL
- Danske Invest – Teknologi Indeks KL
- Lån & Spar Invest – Globale Aktier Basis
- Nordea Invest – Globale Aktier Indeks KL 1
- Nordea Invest – Global Enhanced KL 1
- Nykredit Invest – Globale Aktier Basis KL
- Sparinvest Index – DJSI World KL
- Sydinvest – Morningstar Sustainability Leaders Index KL
- Wealth Invest – AKL SEB Globale Aktier SRI I
Du kan se analyserne nedenfor.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på vores webside eller her på LinkedIn, når vi analyserer investeringsforeninger, aktiefonde og ETF’er. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset investeringsanalyse, kan du læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” på vores webside.
Alle data i analysen er baseret på Morningstar. Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer er forbundet med risiko for tab. Analysen er ikke en investeringsanbefaling og investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/