Metode

I vores analyser beskæftiger vi os med børsnoterede fonde fra danske og udenlandske investeringsforeninger og kapitalforeninger.

Vi undgår de fonde, hvor der stilles krav om særlige porteføljepleje-, investerings-, kunde- eller private banking aftaler. Ligeledes undgår vi engros fonde, der normalt kun kan handles af større erhvervs- og institutionelle investorer. Hvor investeringsforeningerne har både en udbyttebetalende og akkumulerende version af en fond, vil vi analysere den udbyttebetalende fond.

Vi analyserer både aktiefonde, obligationsfonde, balancerede fonde og ETF fonde (Exchange Traded Funds).

I vores analyser tager vi forbehold for fejl, ligesom vi gør opmærksom på, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast. Vores analyser er ikke investeringsanbefalinger og investeringsmyter.dk kan derfor ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser.

De analyserede aktiefonde kan være fonde i både investeringsforeninger og i kapitalforeninger. For at gøre det enkelt, bruger vi generelt udtrykket investeringsforening i vores analyser til at dække over begge.

Der kan være stor forskel på risikoen fra afdeling til afdeling i den enkelte kapital- eller investeringsforening, så det er som altid vigtigt at sætte sig godt ind i, hvilken type fond som man investerer i.

I en kapitalforening kan der forekomme højere risiko end i en investeringsforening på grund af blandt andet andre placeringsregler, herunder hvilke typer værdipapirer, formuen kan investeres i og med hvilken spredning.

En af hovedforskellene på en kapitalforening og en investeringsforening er, at kapitalforeninger kan løbe højere risici, for eksempel via gearing og short-selling.  Kapitalforeninger klassificeres over én kam i nogle banker som et “rødt” (komplekst) produkt, og da røde produkter ikke kan handles af hvem som helst, er der netbanker, hvor du ikke har adgang til at handle fondene, mens andre banker stiller krav om investeringserfaring.

Investeringsforeninger er derimod oftest “gule” (mindre komplekse). Heri er risikoen ofte omtrent den samme, som når man selv investerer, altså en almindelig aktiemarkedsrisiko.

Vores analyser er baseret på data fra amerikanske Morningstar. Morningstar, der er en global leder indenfor investeringsanalyser, indsamler og analyserer fonds-, aktie- og generelle markedsdata. Morningstar leverer bedømmelser og uafhængige analyser med det formål at hjælpe individuelle investorer, finansielle rådgivere og institutionelle kunder med at evaluere fonde og deres potentiale i en investeringsportefølje.

Morningstar Copyright Information

Alle Morningstars varemærker og informationer på vores webside og i vores analyser tilhører Morningstar eller er givet i licens til Morningstar af ejeren eller ejerne af de pågældende mærker eller informationsleverandører. Morningstar har godkendt, at investeringsmyter.dk anvender Morningstars varemærker og informationer på vores webside og i vores analyser. Det er derfor tilladt for investeringsmyter.dk at kopiere og på anden måde benytte disse varemærker og informationer i overensstemmelse med de med Morningstar specifikt for investeringsmyter.dk aftalte rettigheder og copyrightbetingelser.

Morningstars informationer er opnået fra kilder, der menes at være pålidelige, men som ikke garanterer en fuldstændig korrekthed. Analyser af fonde og værdipapirer udgør hverken et tilbud om at købe eller sælge dem. De seneste resultater fra investeringsforeninger, aktier eller investeringsstrategier kan ikke garantere fremtidige præstationer.

Morningstar kan ikke garantere nøjagtighed, fuldstændighed, aktualitet eller korrekt rækkefølge af nogen af informationerne, inklusive, men ikke begrænset til, oplysninger stammende fra Morningstar, godkendt af Morningstar fra deres informationsudbydere eller indsamlet af Morningstar fra offentligt tilgængelige kilder. Der kan være forsinkelser, udeladelser eller unøjagtigheder i oplysningerne.

Morningstar giver ikke nogen form for udsagn om egnetheden af deres informationer, software, produkter eller tjenesteydelser. Alle informationer, software, produkter og tjenesteydelser leveres “som de er” og uden nogen garanti af nogen art.

Morningstars forbehold gælder også for vores anvendelse af Morningstar i vores analyser og på vores webside.