Mange investorer har måttet se deres porteføljer af globale aktiefonde tage et dyk igennem de seneste uger, dels på grund af usikkerhed omkring den fremtidige indtjening i især de store amerikanske selskaber og dels på grund af amerikansk politik, hvor især (truslen om) Trumps handelskrige har givet investorerne dybe panderynker.
MSCI World Indekset, der dækker knap 1.400 store og mellemstore selskaber på tværs af 23 udviklede markeder og dermed cirka 85% af markedsværdien af de aktier, som er tilgængelig for offentlig handel, er således faldet mere end 3% siden starten af året.
Der findes dog en række børsnoterede globale fonde fra danske investeringsforeninger, som har leveret positive afkast i 2025. Det drejer sig om i alt 20 globale aktiefonde, som du kan se af vores analysen nedenfor.
Mens aktiefondene findes på tværs af Morningstars globale kategorier, så er størstedelen af fondene karakteriseret ved lav risiko (målt som standardafvigelse) og lav følsomhed (målt som beta). De fleste af aktiefondene er ligeledes aktivt forvaltede og har dermed forholdvis høje løbende omkostninger. Over de seneste år har disse aktiefonde tabt stort til de store passive globale aktiefonde med de største investeringer i “The Magnificent Seven” (Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, NVIDIA, Meta og Tesla), men på blot få måneder er billedet vendt 180°.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.
Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en investeringsanalyse af de bedste fonde for dig. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.
Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”, som du finder her på vores webside.


Alle data i denne investeringsanalyse er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Invester aldrig uden professionel rådgivning eller professionel indsigt. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/