Billige passive aktiefonde leverer stadig de bedste investeringsresultater

Grundfundamentet i enhver portefølje af aktiefonde er oftest de brede globale fonde, der har en naturlig spredning på tværs af verdens geografiske regioner. Vælger man samtidig de blendede fonde i Morningstars kategori ”Globale Aktier – Large Cap Blend” får man samtidig en spredning på tværs af forskellige typer af selskaber (fx vækst, kvalitet, value og udbytte).

Endelig står valget for den enkelte investor mellem de passivt forvaltede og de aktivt forvaltede aktiefonde, eller evt. en kombination af de to.

Vi har analyseret de 50 børsnoterede globale aktiefonde fra danske investeringsforeninger, som i dag er placeret i Morningstars globale blendede kategori og som har minimum tre års historik. Af de 50 analyserede fonde er 13 passivt forvaltede (26%).

Konklusionerne fra analysen er følgende:

  • Syv ud af Top-10 fondene (70%) målt på gennemsnitligt årligt afkast over de seneste 3 år er passivt forvaltede
  • De passive fondes gennemsnitlige årlige afkast over 3 år er 8,7%, mens de aktive fondes er 7,1%. Målt over 5 år er de gennemsnitlige årlige afkast henholdsvis 11,8% og 9,6%
  • De gennemsnitlige årlige løbende omkostninger er 0,48% for de passive fonde og 1,26% for de aktive.
  • 10 af de 13 passive fonde (77%) og fem af de 37 aktive fonde (14%) har en sharpe ratio >0,50. En fonds sharpe ratio er et udtryk for fondes merafkast efter omkostninger målt i forhold til risiko over 3 år, og hvor en score på >0,50 normalt anses som den gode investering
  • Den gennemsnitlige risiko (målt som standardafvigelse) og følsomhed (målt som beta-værdi) i de analyserede fonde er stort set ens for de analyserede fonde. De passive fonde har en gennemsnitlig standardafvigelse på 13,6%, mens den er 13,8% for de aktive. Den gennemsnitlige beta-værdi for de passive fonde er 0,91, mens den er 0,92 for de aktive.  
  • 10 af 13 passive fonde (77%) og 10 af 37 aktive fonde (27%) har Morningstars højeste rating målt på tre års historisk performance (4 eller 5 stjerner)
  • 12 af 13 passive fonde (92%) og 17 af 37 aktive fonde (46%) har de mest positive fremadrettede ratings fra Morningstars analytikere (Gold, Silver eller Bronze):

Du kan se den detaljerede analyse af de 50 aktiefonde nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi objektivt analyserer investeringsforeninger, aktiefonde og ETF’er. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset investeringsanalyse, kan du også læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Alle data i analysen er baseret på Morningstar. Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer er forbundet med risiko for tab. Analysen er ikke en investeringsanbefaling og investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *