2024 blev et fantastisk år for investorer med opsparing og investeringer i børsnoterede aktiefonde fra de danske investeringsforeninger.
Aktiefonde med fokus på amerikanske aktier leverede de flotteste investeringsresultater med et gennemsnitlige afkast på omkring 30% for året. For de bedste globale aktiefonde, hvor mange har størstedelen af deres investeringer i det amerikanske marked, var det gennemsnitlige afkast i 2024 omkring 27%.
Aktiefonde med investeringer i Europa har på trods af udfordringer i 2024 alligevel leveret et hæderligt afkast på omkring 10% i gennemsnit for de bedste aktiefonde. Tilsvarende afkast finder man for året i gennemsnit hos de bedste aktiefonde med danske aktier.
Ser man på de fjernere regioner så har de bedste aktiefonde i Japan, Asien og Nye Markeder leveret mellem 15% og 20% i gennemsnitligt afkast for året.
Vores Top-20 list for investeringsåret 2024 over de bedste børsnoterede aktiefonde fra danske investeringsforeninger viser afkast, der svinger fra knap 28% til over 50%. Listen domineres af de globale (12) og amerikanske (5) aktiefonde. Derudover indeholder listen to danske aktiefonde og en amerikansk teknologifond.
For den mere langsigtede investor har vi, som vi plejer, i en separat analyse inkluderet en liste med 15 børsnoterede aktiefonde fra danske investeringsforeninger, som har leveret over 12% (og op til knap 22%) i afkast i gennemsnit pr. år i hvert af de seneste fem år.
Du kan se begge analyser nedenfor.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på vores webside eller her på LinkedIn, når vi objektivt analyserer danske og udenlandske investeringsforeninger og deres fonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset investeringsanalyse af de bedste fonde for dig, kan du læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” på vores webside.
Alle data i denne analyse er baseret på Morningstar. Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Invester aldrig uden professionel rådgivning. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/