Danske private investorer vil gerne investere i passivt forvaltede aktiefonde fra de danske investeringsforeninger. Det viser væksten i antallet af investeringer i investeringsforeningernes aktiefonde igennem 2024. De største børsnoterede aktiefonde som fx Danske Invest Global Indeks KL og Sparinvest Index USA Growth KL, har oplevet stigninger på mere end 8,3 mia. og 5,6 mia. til henholdsvis 22,4 mia. og 8,4 mia. alene siden februar 2024 (opgjort i Total Net Assets).
Alligevel svigter de danske investeringsforeninger, når de kun udbyder få passivt forvaltede børsnoterede aktiefonde og dermed overlader en stor del af spillepladen til de udenlandske investeringsforeningers ETF aktiefonde. Alene hos Nordnet kan man i dag handle over 1.250 ETF aktiefonde og den største ETF aktiefond fra iShares Core S&P 500 har mere end 68.000 investorer alene hos Nordnet, mens de 10 mest udbredte ETF aktiefonde hos Nordnet tilsammen har over 290.000 investorer.
Vores analyse fra investeringsmyter.dk viser, at kun 10 af de knap 60 danske investeringsforeninger i dag tilbyder passivt forvaltede aktiefonde. Antallet af udbudte passivt forvaltede aktiefonde er 37. Otte af de 10 investeringsforeninger udbyder tre eller færre passivt aktiefonde. De to største udbydere er Sparinvest Index og Danske Invest med henholdsvis 15 og otte passivt forvaltede aktiefonde. Disse tal inkluderer alene de børsnoterede udloddende aktiefonde og i et enkelt tilfælde, hvor en sådan ikke findes, den børsnoterede akkumulerende fond. En række af de 10 danske investeringsforeninger tilbyder dog deres passivt forvaltede aktiefonde i såvel en udloddende som en akkumulerende udgave. Hos Nordnet kan man i dag handle 31 af de passivt forvaltede aktiefonde og de udgør under en tredjedel af de børsnoterede aktiefonde, som kan handles.
Ser man nærmere på kategorierne af de børsnoterede passivt forvaltede aktiefonde, så er det reelt kun kategorien Globale Large Cap Blend aktier, som har en kritisk masse at vælge imellem for de private investorer, da 14 af de 37 aktiefonde findes i denne kategori. Alle 10 investeringsforeninger tilbyder aktiefonde i denne kategori. Næststørst udbredelse har aktiefondene med danske aktier med i alt seks aktiefonde, som udbydes af fem af de 10 investeringsforeninger.
Kategorierne Europa Large Cap Blend aktier og USA Large Cap blend aktier har henholdsvis tre og to aktiefonde, mens de resterende 12 af de 37 fonde findes i kategorier, hvor der blot findes en enkelt eller i et enkelt tilfælde to aktiefonde. Kun to af de 37 aktiefondene har et sektorfokus, nemlig indenfor henholdsvis teknologiaktier og bioteknologiaktier.
Faktorinvesteringer indenfor normalt forholdsvis udbredte kategorier som Vækst, Value, Small Cap og Minimum Volatility findes i blot to aktiefonde hver, og i de tre førstnævnte faktorinvesteringer i henholdsvis en amerikansk og en europæisk aktiefond, og i den sidste faktorinvestering i to globale aktiefonde. Faktorinvesteringer indenfor fx højt udbytte, momentum eller finansiel kvalitet findes slet ikke hos de danske investeringsforeninger. Du får et samlet overblik over de 38 børsnoterede passivt forvaltede og udloddende aktiefonde i tabellerne nedenfor.
De danske investeringsforeningers primære fokus på de dyrere aktivt forvaltede aktiefonde i dag skyldes dels, at disse aktiefonde har langt højere indtjening. De er ligeledes med til at fastholde antallet af medarbejdere og investeringsforeningers kritiske kompetencer indenfor aktieinvesteringer. Samtidig vil de danske investeringsforeninger kun vanskeligt kunne opnå samme stordriftsfordele og dermed samme lave omkostningsniveau i passivt forvaltede aktiefonde, som især de store amerikanske udbydere, der måler deres investerede formue i mia. af dollars.
Danske Invest har i dag overladt en del af deres passive forvaltning til amerikanske Blackrock, der som verdens største investeringsforvalter bl.a. står bag iShares. Samarbejdet med Blackrock giver Danske Invest øgede stordriftsfordele, højere ekspertise indenfor passivt forvaltede investeringer og et større globalt udsyn. Nordea Invest har valgt en anden passiv strategi med deres såkaldte enhanced aktiefonde, der kombinerer elementer af både aktiv og passiv forvaltning. Målet er fortsat som i en aktiv forvaltet fond at levere et bedre risikojusteret afkast end det benchmark, som aktiefonden følger, men samtidig holdes omkostningerne betydeligt lavere end for deres aktivt forvaltede aktiefonde og kun lidt højere end en ren passivt forvaltet aktiefond.
En stor risiko for de danske investeringsforeninger er, hvis beskatningsforholdene for aktiefonde fra danske investeringsforeninger og udenlandske ETF aktiefonde ensrettes og forenkles af hensyn til at forbedre og fremme den danske investeringskultur. Dette vil forøge incitamentet for danske private investorer yderligere til at investere i de udenlandske ETF aktiefonde. I dag er beskatningen ens, når det kommer til pension (ratepension, aldersopsparing og livrente) og på en aktiesparekonto, mens afkast af frie midler i åbne depoter beskattes ved årlig lagerbeskatning, når det gælder udenlandske ETF aktiefonde, mens afkast i aktiefonde fra danske investeringsforeninger først beskattes ved realisation. Dermed har aktiefondene fra de danske investeringsforeninger i åbne depoter i dag en rentes rente fordel. Samtidig gælder det, at de udenlandske ETF aktiefonde i dag skal godkendes af Skat for at kunne opnå beskatning som aktieindkomst. I modsat fald beskattes afkast som kapitalindkomst. Ser man på akkumulerende aktiefonde, balancerede fonde eller obligationsfonde så øges kompleksiteten i beskatning af afkast yderligere.
Hos investeringsmyter.dk har vi tidligere haft indlæg om, at passivt forvaltede aktiefonde i princippet kan betragtes som aktivt forvaltede, idet de enkelte investeringsforeninger jo aktivt skal tilvælge det benchmark eller indeks, som de ønsker at følge med deres passivt forvaltede aktiefonde. I dag er antallet af aktieindeks enormt og opgaven med at vælge de bedste er en kunst i sig selv på lignende vis, som det er en kunst at udvælge de bedste selskaber til en aktivt forvaltet aktiefond. De 37 passivt forvaltede aktiefonde fra de danske investeringsforeninger i vores analyse følger i alt 33 forskellige benchmark eller indeks. Kun i fire tilfælde, er der to aktiefonde, som følger det samme benchmark eller indeks. Med passiv forvaltning flytter konkurrencen så at sige fra valg af de bedste selskaber til valg af det bedste benchmark eller indeks.
Det betyder, at der stadig er håb for de danske investeringsforeninger, når det gælder om at være konkurrencedygtige indenfor passivt forvaltede aktiefonde. Men opgaven flytter til et aggregeret niveau, hvor det gælder om at vælge de bedste indeks. Samtidig kræver det, at de danske investeringsforeninger øger deres fokus på og udbud af passivt forvaltede aktiefonde, så investorerne har nogle flere og bedre aktiefonde at vælge imellem. Hvis de danske investeringsforeninger ikke i højere grad tager konkurrencen op, vil de udenlandske udbydere af EFT aktiefonde radikalt forandre det danske marked for investeringer i aktier i løbet af de kommende år.
Du kan se analysen nedenfor.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængig analyser af investeringsforeninger og fonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en investeringsanalyse af de bedste fonde for dig. Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”, som du kan rekvirere gratis via dette link: https://investeringsmyter.dk/ydelser/
Alle data i denne analyse er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Invester aldrig uden professionel rådgivning. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/