BLS Invest Globale Aktier taber momentum blandt aktiefonde med kvalitetsaktier

I næste måned (23/4) holder BLS Invest sit traditionelle årsmøde for investorer. Deres børsnoterede globale aktiefond, BLS Invest – Globale Aktier KL, er blandt de største i Danmark med mere end 11 mia. kr. investeret (assets).er blandt de største i Danmark med mere end 11 mia. kr. investeret (assets). Fonden er kendetegnet ved at være en aktivt forvaltet ”stock-pick” aktiefond med langsigtede investeringer i få udvalgte selskaber af høj kvalitet (i alt 29), som porteføljeforvalterne har opbygget et indgående kendskab til.

Flere danske investeringsforeninger har tilsvarende aktivt forvaltede globale ”stock-pick” aktiefonde, hvor strategien er at udvælge forholdsvis få selskaber af høj kvalitet, som forventes at kunne slå det generelle marked eller valgte indeks.  

Vi har i dette indlæg valgt at analysere BLS Invest Globale Aktier KL (den udbyttebetalende afdeling), der har leveret mere end 12% i afkast efter omkostninger i gennemsnit de seneste 10 år.  Igennem de senere år synes aktiefonden imidlertid at have tabt momentum sammenlignet med både de aktivt forvaltede konkurrenter og de passivt forvaltede ETF’er med fokus på kvalitetsselskaber.  Så spørgsmålet er, om aktiefonden stadig er en god investering, der retfærdiggør løbende omkostninger på 1,84% (analysens højeste).

I analysen inkluderer vi ni andre store (assets >1 mia. kr.) globale ”stock-pick” aktiefonde fra danske investeringsforeninger samt to globale ETF’er. Alle har de fokus på globale kvalitetsaktier. Seks af de ni sammenlignede aktiefonde og begge ETF’er har leveret højere gennemsnitligt afkast end aktiefonden fra BLS Invest de seneste fem år. Fire af de ni sammenlignede fonde og begge ETF’er har også leveret højere merafkast målt som sharpe ratio målt over tre år (merafkast efter omkostninger i forhold til risiko målt som standardafvigelse).

Vi har som altid sammenlignet aktiefondene og ETF’erne på deres investeringsmæssige resultater. Derudover har vi sammenlignet dem på finansielle nøgletal for de underliggende selskaber. Denne del af analysen  er med til at beskrive kvalitetsniveauet af de selskaber, som hver af aktiefondene og ETF’erne har investeret i. Du kan læse analysens nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset objektiv investeringsanalyse, kan du også læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Se indlægget på LinkedIn

Alle data i analysen er baseret på Morningstar den 20/3. Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Invester aldrig uden professionel rådgivning. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *