24 børsnoterede aktiefonde fra danske investeringsforeninger har opnået den højeste rating for bæredygtighed hos Morningstar i form af fem glober. De fleste aktiefonde findes i kategorien ”Aktier – Globale Large Cap Blend” (13) mens kategorien ”Aktier – Globale Large Cap Growth” har næstflest aktiefonde (4).
Afkastet i de 24 aktiefonde svinger meget, ikke mindst af den grund, at de tilhører forskellige kategorier. Men de 17 aktiefonde i de globale kategorier har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 10,5% de seneste tre år efter omkostninger. Målt på sharpe ratio (over tre år) som måler merafkastet efter omkostninger og i forhold til risikoen (målt som standardafvigelse) er gennemsnittet for de 17 globale aktiefonde 0,67. Normalt anses en sharpe ratio >0,50 for den gode investering.
Nedenfor finder du en nærmere analyse af de fire bedste globale aktiefonde. De fire fonde har leveret flotte 14% i gennemsnitligt årligt afkast de seneste tre år efter omkostninger og med en imponerende sharpe ratio på 0,85.
- Investin – I&T Globale Aktier ESG Select
- Sydinvest – Morningstar Sustainability Leaders Index KL
- Lån & Spar Invest – Globale Aktier Basis
- Nykredit Invest – Globale Fokusaktier
Du finder også en oversigt over de 24 globale aktiefonde med de højeste bæredygtighedsratings.
Investin – I&T Globale Aktier ESG Select (ISIN DK0061276573)
Den børsnoterede aktiefond I&T Globale Aktier fra Investin opnår de maksimale fem Morningstar stjerner for historisk performance. Fremadrettede har aktiefonden imidlertid kun en Neutral Morningstar medalist rating, hvor de bedste ratings er Gold, Silver og Bronze. Denne rating er et udtryk for analytikernes vurdering af aktiefondens evne til at overgå andre aktiefonde indenfor samme kategori og aktiefondens benchmark/indeks på et risikojusteret grundlag på lang sigt.
Fonden er en mellemstor aktiefond med investeringer i globale bæredygtige aktier og dens aktiver udgør knap 700 mio. kroner. Fonden er en forholdsvis ny fond og blev etableret i 2020. Fonden er aktivt forvaltet og udbyttebetalende.
Fonden kombinerer indeksinvestering med fokus på virksomheder, der arbejder aktivt med ESG og aktiv udvælgelse af selskaber med attraktive finansielle karakteristika. Aktieudvælgelsen sker med udgangspunkt i de 50% bedste selskaber i verden målt på ESG, inden for hver deres branche. På den måde forfordeles hverken sektorer eller selskaber og fonden sikrer dermed en bred diversifikation på tværs. Udvælgelsen sker blandt 800 globale aktier fra GSIN-indekset, som er en ESG-screenet variant af det anerkendte MSCI World. ESG-kriterierne kombineres herefter investeringsforeningens egenudviklede kvalitetsscore, som bygger på udvalgte parametre.
Fonden er placeret i Morningstars kategori “Morningstar Gbl TME NR USD”, der definerer den som en global investeringsfond med fokus på total markedseksponering og angivet afkast i amerikanske dollars. Fonden har fem af de maksimale fem Morningstar glober for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 132,09 kroner og for investor er fondens årlige løbende omkostninger 0,73%.
25% af fondens aktiver er investeret i de 10 største positioner, som er selskaberne Microsoft, NVIDIA, Applied Materials, Lam Research, Visa, Tokyo Elektron, Coca-Cola, Salesforce, W. W. Grainger, Intuit. Fonden har i alt 49 aktiepositioner.
Fonden er kommet rimeligt fra start i 2024 og har leveret et afkast på 5,51% år til dato. Det gennemsnitlige årlige afkast for 1 og 3 år er henholdsvis 19,95% og 13,75%,2%. Fondens seneste 12 måneders udbytteprocent var 2,34% af slutkursen i 2023 og seneste udlodning var på 3,00 kr. den 25/1-24.
Fondens risiko målt som standardafvigelse er 15,60% og fondens merafkast målt som sharpe ratio (afkast efter omkostninger i forhold til risiko målt som standardafvigelse) er 0,89. En sharp ratio >0,50 anses normalt som den gode investering. Fondens alpha værdi, som sammenligner fondens afkast med afkastet i det sammenlignelige Morningstar benchmark, er 3,14%. En alpha på 1% fortæller, at aktien har givet et afkast 1 procent højere end det tilsvarende benchmarkafkast. Alle tre nøgletal er beregnet over 3 år og indikerer, at fonden har et flot afkast i forhold til Morningstars kategoribenchmark, men også en risiko, der ligger mellem moderat og høj.
Risikoen i en fond kan også udtrykkes ved antallet af negative kvartaler. Fonden har haft et negativt afkast i tre af fondens levetid på 13 kvartaler. I de tre negative kvartaler var det gennemsnitlige negative afkast -6,0%. Oftest har de mere risikofyldte fonde ikke relativt flere negative kvartaler end de mindre risikofyldte aktiefonde, men det gennemsnitlige negative afkast i de negative kvartaler er højere. Det kompenseres der så til gengæld for med højere gennemsnitlige afkast i de positive kvartaler. Så de mere risikofyldte fonde kendetegnes ved større udsving i afkast over tid.
Sydinvest – Morningstar Sustainability Leaders Index KL (ISIN DK0061111572)
Den børsnoterede aktiefond Morningstar Sustainability Leaders Index KL fra Sydinvest opnår de maksimale fem Morningstar stjerner for historisk performance. Fremadrettede har aktiefonden den næsthøjeste Silver Morningstar medalist rating. Denne rating er et udtryk for analytikernes vurdering af aktiefondens evne til at overgå andre aktiefonde indenfor samme kategori og aktiefondens benchmark/indeks på et risikojusteret grundlag på lang sigt.
Fonden er en stor aktiefond med investeringer i globale bæredygtige aktier og dens aktiver udgør knap 1,9 mia. kroner. Fonden er en forholdsvis ny fond og blev etableret i 2018. Fonden er passivt forvaltet og udbyttebetalende.
Mindst 90% af fondens formue er investeret i aktier, som indgår i Morningstars Global Market Sustainability Leaders Index. Investeringspolitikken baserer sig således på Morningstars regler for konstruktion af indekset (indeks for bæredygtige investeringer). Investeringsstrategien er passiv og investeringerne er sammensat med det formål at følge afkastudviklingen i indekset bedst muligt.
Fonden er placeret i Morningstars kategori “Morningstar Gbl TME NR USD”, der definerer den som en global investeringsfond med fokus på total markedseksponering og angivet afkast i amerikanske dollars. Fonden har fem af de maksimale fem Morningstar glober for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 193,30 kroner og for investor er fondens årlige løbende omkostninger 0,50%.
Godt 50% af fondens aktiver er investeret i de 10 største positioner, som er selskaberne NVIDIA, ASML, Home Depot, Adobe, Accenture, SAP, LMVH, Applied Materials, Walt Disney, og Danaher. Fonden har i alt 99 aktiepositioner.
Fonden er kommet rigtig flot fra start i 2024 og har leveret et afkast på 17,34% år til dato. Det gennemsnitlige årlige afkast for 1, 3 og 5 år er henholdsvis 39,42%, 19,25% og 16,74%. Fondens seneste 12 måneders udbytteprocent var 8,95% af slutkursen i 2023 og seneste udlodning var på 16,10 kr. den 30/1-24.
Fondens risiko målt som standardafvigelse er 19,65% og fondens merafkast målt som sharpe ratio (afkast efter omkostninger i forhold til risiko målt som standardafvigelse) er 0,89. En sharp ratio >0,50 anses normalt som den gode investering. Fondens alpha værdi, som sammenligner fondens afkast med afkastet i det sammenlignelige Morningstar benchmark, er 5,69%. En alpha på 1% fortæller, at aktien har givet et afkast 1 procent højere end det tilsvarende benchmarkafkast. Alle tre nøgletal er beregnet over 3 år og indikerer, at fonden har et meget flot afkast i forhold til Morningstars kategoribenchmark, men også en risiko, der ligger højt.
Risikoen i en fond kan også udtrykkes ved antallet af negative kvartaler. Fonden har haft et negativt afkast i fem af fondens seneste 20 kvartaler. I de fem negative kvartaler var det gennemsnitlige negative afkast -9,1%. Oftest har de mere risikofyldte fonde ikke relativt flere negative kvartaler end de mindre risikofyldte aktiefonde, men det gennemsnitlige negative afkast i de negative kvartaler er højere. Det kompenseres der så til gengæld for med højere gennemsnitlige afkast i de positive kvartaler. Så de mere risikofyldte fonde kendetegnes ved større udsving i afkast over tid.
Lån & Spar Invest – Globale Aktier Basis (ISIN DK0061134277)
Den børsnoterede aktiefond Globale Aktier Basis fra Lån & Spar Invest opnår fire af de maksimale fem Morningstar stjerner for historisk performance. Fremadrettede har aktiefonden den næsthøjeste Silver Morningstar medalist rating. Denne rating er et udtryk for analytikernes vurdering af aktiefondens evne til at overgå andre aktiefonde indenfor samme kategori og aktiefondens benchmark/indeks på et risikojusteret grundlag på lang sigt.
Fonden er en mellemstor aktiefond med investeringer i globale bæredygtige aktier og dens aktiver udgør knap 500 mio. kroner. Fonden er en forholdsvis ny fond og blev etableret i 2019. Fonden er passivt forvaltet og udbyttebetalende.
Fonden følger Dow Jones Sustainability Index og har til formål at opnå et afkast svarende til sit benchmark fratrukket fondens omkostninger.
Fonden er placeret i Morningstars kategori “Morningstar Gbl TME NR USD”, der definerer den som en global investeringsfond med fokus på total markedseksponering og angivet afkast i amerikanske dollars. Fonden har fem af de maksimale fem Morningstar glober for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 137,24 kroner og for investor er fondens årlige løbende omkostninger 0,49%.
Godt 40% af fondens aktiver er investeret i de 10 største positioner, som er selskaberne Microsoft, Alphabet, United Health, Taiwan Semiconductor Manufacturing, Adobe, ASML, AbbVie, Salesforce, Novartis og Linde. Fonden har i alt 173 aktiepositioner.
Fonden er kommet rimeligt fra start i 2024 og har leveret et afkast på 5,07% år til dato. Det gennemsnitlige årlige afkast for 1 og 3 er henholdsvis 19,94% og 11,89%. Fondens seneste 12 måneders udbytteprocent var 3,41% af slutkursen i 2023 og seneste udlodning var på 4,60 kr. den 15/2-24.
Fondens risiko målt som standardafvigelse er 13,20% og fondens merafkast målt som sharpe ratio (afkast efter omkostninger i forhold til risiko målt som standardafvigelse) er 0,85. En sharp ratio >0,50 anses normalt som den gode investering. Fondens alpha værdi, som sammenligner fondens afkast med afkastet i det sammenlignelige Morningstar benchmark, er 1,19%. En alpha på 1% fortæller, at aktien har givet et afkast 1 procent højere end det tilsvarende benchmarkafkast. Alle tre nøgletal er beregnet over 3 år og indikerer, at fonden har et flot afkast, der ligger over Morningstars kategoribenchmark og med en moderat risiko.
Risikoen i en fond kan også udtrykkes ved antallet af negative kvartaler. Fonden har haft et negativt afkast i fem af fondens levetid på 17 kvartaler. I de fem negative kvartaler var det gennemsnitlige negative afkast -6,2%. Oftest har de mere risikofyldte fonde ikke relativt flere negative kvartaler end de mindre risikofyldte aktiefonde, men det gennemsnitlige negative afkast i de negative kvartaler er højere. Det kompenseres der så til gengæld for med højere gennemsnitlige afkast i de positive kvartaler. Så de mere risikofyldte kendetegnes ved større udsving i afkast over tid.
Nykredit Invest – Globale Fokusaktier KL (ISIN DK0060360824)
Den børsnoterede aktiefond Globale Fokusaktier KL fra Sydinvest opnår de maksimale fem Morningstar stjerner for historisk performance. Fremadrettede har aktiefonden den næsthøjeste Silver Morningstar medalist rating. Denne rating er et udtryk for analytikernes vurdering af aktiefondens evne til at overgå andre aktiefonde indenfor samme kategori og aktiefondens benchmark/indeks på et risikojusteret grundlag på lang sigt.
Fonden er en af de største aktiefonde med investeringer i globale bæredygtige aktier og dens aktiver udgør knap 3,3 mia. kroner. Fonden blev etableret i 2011 og er aktivt forvaltet og udbyttebetalende.
Fonden er en fokuseret global aktiefond med investering i 25-50 aktier. Nykredit Invest vurderer nøje afkastpotentialet og risikoen i de enkelte selskaber ud fra en egenudviklet model. Med udgangspunkt i modellen vurderes de enkelte selskaber ud fra en systematisk tilgang baseret på forskellige parametre. Derudover goldes en løbende dialog med de selskaber, som der investeres i.
Fonden er placeret i Morningstars kategori “Morningstar Gbl TME NR USD”, der definerer den som en global investeringsfond med fokus på total markedseksponering og angivet afkast i amerikanske dollars. Fonden har fem af de maksimale fem Morningstar glober for bæredygtighed. Et investeringsbevis koster 127,82 kroner og for investor er fondens årlige løbende omkostninger 1,38%.
Godt 35% af fondens aktiver er investeret i de 10 største positioner, som er selskaberne Microsoft, Visa, Fiserv, Schneider Electric, S&P Global, Novo, Alphabet, United Health, Nasdaq og Taiwan Semiconductor Manufacturing. Fonden har for øjeblikket i alt 39 aktiepositioner.
Fonden er kommet godt fra start i 2024 og har leveret et afkast på 6,90% år til dato. Det gennemsnitlige årlige afkast for 1, 3 og 5 år er henholdsvis 16,71%, 11,27% og 13,30%. Fondens seneste 12 måneders udbytteprocent var 3,00% af slutkursen i 2023 og seneste udlodning var på 3,70 kr. den 1/2-24.
Fondens risiko målt som standardafvigelse er 14,40% og fondens merafkast målt som sharpe ratio (afkast efter omkostninger i forhold til risiko målt som standardafvigelse) er 0,77. En sharp ratio >0,50 anses normalt som den gode investering. Fondens alpha værdi, som sammenligner fondens afkast med afkastet i det sammenlignelige Morningstar benchmark, er 0,67%. En alpha på 1% fortæller, at aktien har givet et afkast 1 procent højere end det tilsvarende benchmarkafkast. Alle tre nøgletal er beregnet over 3 år og indikerer, at fonden har et flot afkast, der ligger lidt over Morningstars kategoribenchmark og med en moderat risiko.
Risikoen i en fond kan også udtrykkes ved antallet af negative kvartaler. Fonden har haft et negativt afkast i fire af fondens seneste 20 kvartaler. I de fire negative kvartaler var det gennemsnitlige negative afkast -8,0%. Oftest har de mere risikofyldte fonde ikke relativt flere negative kvartaler end de mindre risikofyldte aktiefonde, men det gennemsnitlige negative afkast i de negative kvartaler er højere. Det kompenseres der så til gengæld for med højere gennemsnitlige afkast i de positive kvartaler. Så de mere risikofyldte fonde kendetegnes ved større udsving i afkast over tid.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk på LinkedIn eller her på vores webside, når vi analyserer danske investeringsforeninger og deres aktiefonde. Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og ønsker en individuel tilpasset objektiv investeringsanalyse, kan du også læse mere og gratis rekvirere vores guide ”Hjælp til at investere” her på vores webside.
Alle data i analysen er baseret på Morningstar den 7/3. Forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en investeringsanbefaling. Invester aldrig uden professionel rådgivning. Investeringsmyter.dk kan ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/