Porteføljemodel med ETF aktiefonde med moderat risiko har leveret over 17% afkast i år

I vores seneste indlæg finder du de opdaterede investeringsresultater for vores model portefølje med otte af de mest succesfulde og efterspurgte ETF aktiefonde i Norden.

De otte ETF aktiefonde giver investorer en stor spredning og er fordelt med to fonde hver med henholdsvis 1) globale, 2) amerikanske, 3) europæiske og 4) asiatiske, japanske & emerging markets aktier. Fondene har en samlet fondsstørrelse på omkring $400 mia globalt og har omkring 325.000 investorer alene hos Nordnet.

De otte ETF aktiefonde har den seneste måned leveret et gennemsnitligt afkast på 1,13%, mens år-til-dato afkastet i gennemsnit er 17,02%. På lang sigt har de otte aktiefonde i gennemsnit over de seneste 5 år givet et årligt afkast på 12,45%.

Den seneste måned viste større udsving mellem de enkelte ETF aktiefonde end de tidligere måneder i år, da fondene med amerikanske vækstaktier og med aktier i emerging markets begge leverede et negativ afkast på henholdsvis -1,3% og -2,9%, mens de europæiske ETF aktiefonde leverede flotte positive afkast på henholdsvis 3% og 4,4%. Månedens resultater viser vigtigheden af at sprede sine investeringer, hvilket netop er formålet med vores model portefølje.

De gennemsnitlige løbende omkostninger for de otte fonde er blot 0,16% og det er gratis at gå både ind og ud af fondene. Det betyder at omkostningerne er på omkring 1/10 af omkostningerne for en gennemsnitlig aktivt forvaltet aktiefond fra danske investeringsforeninger.

Den gennemsnitlige risiko for model porteføljen målt som standardafvigelse over de seneste 3 år er 13,46%, hvilket indikerer en moderat risiko for porteføljen. Sharpe ratio er et udtryk for porteføljens gennemsnitlige merafkast efter alle omkostninger og i forhold til den risiko, som investor tager. En sharp ratio på 1,10 indikerer, at porteføljen har givet et attraktivt merafkast over de seneste 3 år.

Du kan se hele analysen nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.

Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en udvidet investeringsanalyse af de bedste fonde for dig. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Data i investeringsanalyserne er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.