Nej, OMX-C25 er ikke nødvendigvis billig

Mange spår, at aktierne i det danske OMX C25 aktieindeks er billige. Spådommen kommer som oftest på baggrund af, at det ledende danske aktieindeks i år har tabt knap 7% i værdi. Faldet vækker undring, fordi mange af selskaberne har høj kvalitet, er ledende i deres industri, og har leveret udmærkede finansielle resultater.

Hos investeringsmyter.dk dokumenterede vi også i vores seneste indlæg, at kun det philippinske aktieindeks PSEi har leveret et ringere afkast i 2025. Du kan læse dette tidligere indlæg her på vores webside.

Ser vi mere nuanceret på de enkelte selskaber, så har 14 af de 25 selskaber i indekset leveret et positivt afkast i år. Heraf har fem selskaber leveret mere end 50% i afkast og yderligere seks selskaber mere end 20% i afkast. Omvendt har 11 selskaber leveret et negativt afkast. Heraf har fem selskaber haft et fald i aktiekursen på mere end 20%. Da selskaberne med de største fald i aktiekursen samtidig er blandt de største målt på markedsværdi, slår det ekstra hårdt igennem på det samlede OMX C25 indeks.

Faldet i OMX C25 kan derfor for en stor dels vedkommende tilskrives de fem selskaber Novo, Pandora, Ørsted, Zealand og Coloplast, der alle har leveret et kurstab på mere end 20% i 2025, og som med en samlet markedsværdi på $274 mia udgør godt 43% af OMX C25’s samlede markedsværdi på $632 mia. Det gælder ikke mindst Novo, som det klart største danske selskab, men også Coloplast og Ørsted, der begge er i top 10.

Køber man som investor enkeltaktier, er der derfor alt mulig grund til at analysere den enkelte aktie grundigt for at vurdere prissætningen. Her kan vores opgørelse nedenfor over afkast, markedsværdi og P/E værdi for hvert af de enkelte OMX C25 selskaber være en start.

Den største spredning opnås ved af investere igennem en aktiefond. Vi har til det formål analyseret 28 børsnoterede aktiefonde med investeringer i danske aktier fra de danske investeringsforeninger. Her har den bedste aktiefond leveret knap 20% i afkast i år, mens den dårligste fond ligger med et tab på mere end 7%. Det er især aktiefonde, der er placeret i Morningstars aktiestil, der dækker små og mellemstore selskaber, der har klaret sig bedst. Du kan se analysen nedenfor.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.

Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en investeringsanalyse af de bedste fonde tilpasset præcist til dine krav og ønsker. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.

Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”. Her får du også mere at vide om vores analyser og samarbejde med Morningstar. Guiden kan du rekvirere gratis og uforpligtende her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Data i investeringsanalyserne er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/