Følg vores ny porteføljemodel for ETF aktiefonde

Mange udbydere af de billige passivt forvaltede udenlandske ETF fonde oplever en stor stigning i efterspørgslen. Nordnet har tidligere rapporteret, at ETF fonde nu udgør op til 50 % af alle handler blandt privatinvestorer, samt at antallet af ETF-investorer er mere end fordoblet på få år.

ETF fonde har mange fordele. Helt essentielt er dog følgende tre:

  1. Lavere omkostninger (løbende årlige omkostninger ned til 0,05% og som oftest ingen omkostninger ved at komme ind i eller ud af en fond).
  2. Et kæmpe udvalg af ETF fonde. Nordnet alene udbyder mere end 2.000 EFT fonde i Danmark (fra fonde med bred risikospredning eller diversifikation til fonde med en meget målrettet og præcis eksponering baseret på den ønskede investeringsstrategi).
  3. En stærk regulering, da de fleste ETF fonde for europæiske investorer er underlagt UCITS, der er et EU-baseret regelsæt og kvalitetsstempel. Mere end 95% af Nordnets udbudte ETF fonde er UCITS beskyttede (høj investorbeskyttelse med krav til risikospredning og gennemsigtighed, uafhængig depotbank med beskyttelse af aktiver og begrænsninger på gearing og kompleks risiko)

Hos investeringsmyter.dk har vi igennem de seneste fem år også oplevet en meget kraftig stigning i antallet af kunder som ønsker ETF fonde inkluderet i deres investeringsanalyser. Samtidig er ETF fonde det område, hvor vi modtager absolut flest spørgsmål og hvor investorer stadig er usikre på, i hvor høj grad de skal investere i ETF fonde. Hos investeringsmyter.dk rådgiver vi ikke, men vi præsenterer gerne analyser af de investeringsresultater og den risikoprofil, som man som investor kan opnå ved investeringer i ETF fonde.

For at give bedre mulighed for at følge med i mulighederne for afkast og risici ved at investere i EFT fonde introducerer vi i dag en porteføljemodel for ETF-aktiefonde, hvor vores følgere fremover en gang om måneden kan følge otte af de mest udbredte og succesfulde ETF aktiefonde i Danmark. Vi har valgt otte brede ETF aktiefonde fra iShares og Xtracker med investeringer i mere end 8.000 selskaber fordelt med to fonde hver med henholdsvis globale, amerikanske, europæiske og asiatiske aktier. De otte fonde har en samlet fondsstørrelse på mere end $330 mia globalt og har knap 300.000 investorer alene hos Nordnet.

Nedenfor kan du se de otte udvalgte ETF aktiefonde. I vores næste indlæg, vil vi præsentere de udvalgte fonde og deres investeringsresultater i flere detaljer.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.

Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en udvidet investeringsanalyse af de bedste fonde for dig. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.

Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”. Her får du også mere at vide om vores analyser og samarbejde med Morningstar. Guiden kan du rekvirere gratis og uforpligtende her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det

Data i investeringsanalyserne er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.