Faldende udbytter i børsnoterede aktiefonde fra Danske Invest og Sydinvest

I går annoncerede Danske Invest og Sydinvest foreløbige udbytter for deres fonde for indkomståret 2025 til udbetaling i starten af næste år.

Som altid kan du her hos os på investeringsmyter.dk følge med, når vi løbende frem til nytår informerer dig om de foreløbige udbytter specifikt for de danske investeringsforeningers børsnoterede aktiefonde.

Danske Invest har annonceret foreløbige udbytter for deres i alt 21 børsnoterede aktiefonde. Det gennemsnitlige udbytte er 9,12 kroner pr. investeringsbevis, hvilket er 37% lavere end det gennemsnitlige udbytte for de samme 21 aktiefonde for indkomståret 2024. Danske Invest skriver, at udbytterne kommer til udbetaling i begyndelsen af 2026.

Samtidig har Sydinvest annonceret foreløbige udbytter for deres i alt 11 børsnoterede aktiefonde. Det gennemsnitlige udbytte er her 6,41 kroner pr. investeringsbevis, hvilket er 21% lavere end det gennemsnitlige udbytte for de samme 11 aktiefonde for indkomståret 2024. Udbytterne fra Sydinvest kommer til udbetaling i begyndelsen af februar.

De foreløbige udbytter for 2025 fra de to investeringsforeninger styrker den overordnede trend om især faldende udbyttebetalinger fra de børsnoterede aktiefonde med investeringer i danske aktier. Billedet for fonde med globale, amerikanske, europæiske og emerging markets aktier er mere blandet, men for det meste med en pil nedad.

Selvom de endelige og reviderede udbytter kan afvige væsentligt fra de foreløbige udbytter, så bekræfter gårsdagens annoncering, at investorerne som gennemsnit skal påregne et pænt fald i udbetalte udbytter for indkomståret 2025.

Nedenfor finder du de annoncerede foreløbige udbytter såvel som udbyttehistorikken for både Danske Invest og Sydinvest helt tilbage til 2017.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.

Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en individuel investeringsanalyse af de bedste fonde. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.

Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”. Her får du også mere at vide om vores analyser og samarbejde med Morningstar. Guiden kan du rekvirere gratis og uforpligtende her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det

Data er baseret på de omtalte danske investeringsforeninger og Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Foreløbige udbytter er ingen garanti for størrelsen af de endelige og reviderede udbytter. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/