Få danske fonde med globale aktier har positiv alpha hos Morningstar

Alpha er et vigtigt nøgletal for investorer, der bruges til at måle en aktiefonds risikojusterede merafkast i forhold til benchmark.

Morningstars alpha viser, hvor meget merafkast (positiv alpha) eller mindre afkast (negativ alpha) en aktiefond har skabt over tre år i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra dens risiko (målt ved beta) i forhold til Morningstars standard benchmark for den kategori, som aktiefonden tilhører.

Hvis en aktiefond har en alpha på 1,0 %, betyder det, at den i gennemsnit har givet 1,0 % mere i afkast årligt, end hvad dens risiko tilsagde i forhold til benchmark. En alpha på -1,00 % betyder derimod, at aktiefonden underpræsterede med 1 % om året i forhold til det forventede afkast.

Morningstar skelner mellem brutto- og nettoafkast, så Morningstars alpha tager højde for omkostninger og er netto efter omkostninger.

Alpha skal altid ses i sammenhæng med beta. En fond med lav beta og positiv alpha er særligt attraktiv. Morningstars alpha påvirkes især af følgende faktorer:

  • Volatilitet (indirekte via sharpe ratio og beta)
  • Afkastets størrelse og stabilitet
  • Benchmarkens udvikling
  • Fondens beta (markedsfølsomhed)

Morningstar anvender sit eget Morningstar benchmark for hver kategori af aktiefonde. Som eksempel vil en global aktiefond i kategorien “Aktier – Globale Large Cap Blend” få Morningstar Global Markets Large Cap NR USD som standardbenchmark. Det er det samme benchmark, som anvendes for alle aktiefonde i denne kategori, hvilket giver mulighed for en ensartet sammenligning på tværs af aktiefonde.

Vores analyse nedenfor viser, at kun 15 børsnoterede globale aktiefonde fra danske investeringsforeninger har et positivt alpha målt over de seneste tre år. Aktiefondenes alpha svinger mellem 3,72 og 0,21, beta mellem 0,90 og 1,25, og sharpe ratio mellem 0,72 og 0,42. Du kan læse mere om betydningen af disse nøgletal her på vores webside.

Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.

Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en investeringsanalyse af de bedste fonde for dig. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.

Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”, som du kan rekvirere gratis her på vores webside.

Klik på billedet for at forstørre det
Klik på billedet for at forstørre det

Data i investeringsanalyserne er baseret på Morningstar. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Invester aldrig uden professionel rådgivning eller professionel indsigt. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle Morningstars rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/