Det er velkendt, at amerikanske aktier, herunder især Magnificent 7 (Amazon, Apple, Google, Meta, NVIDIA, Microsoft, Tesla), vejer tungt i de globale ETF aktiefonde. Eksempelvis fylder amerikanske aktier cirka 75% i iShares “Core MSCI World ETF USD Acc” (fondskode IE00B4L5Y983) og cirka 67% i den geografisk bredere iShares “MSCI ACWI ETF USD Acc” (fondskode IE00B6R52259), som er de to mest efterspurgte globale ETF aktiefonde blandt de danske investorer.
Lad os analysere de globale EFT aktiefonde på selskabsniveau og se hvilke selskaber, heraf hvor mange amerikanske, udover Magnificent 7, der dominerer de globale ETF aktiefonde. Vi har analyseret de 25 mest efterspurgte globale ETF aktiefonde hos de danske investorer. For hver ETF aktiefond finder du navnet på investeringsforeningen, navnet på fonden, fondens valgte indeks, fondens fondskode, samt de 10 største selskaber, som fonden investerer i. Du kan se alle data i tabellerne nedenfor.
De 25 globale ETF aktiefonde kommer fra i alt otte forskellige investeringsforeninger, hvor de største er iShares fra amerikanske BlackRock (ni fonde) og Xtracker fra tyske DWS Group (syv fonde). De 25 aktiefonde følger 17 forskellige globale indeks, hvor MSCI World (seks fonde) er det mest fulgte indeks.
Ser vi på de 25 globale ETF aktiefondes top 10 investeringer, så spreder de sig over i alt 67 selskaber, heraf 51 er amerikanske selskaber, efterfulgt af fire selskaber fra UK og tre fra henholdsvis Tyskland og Schweiz. Udover Magnificent 7 selskaberne udgøres top 10 af Broadcom og JP Morgen (Google tager to pladser i top 10 med deres Alphabet A og Alphabet C aktier). Alle top 10 selskaber er amerikanske og også 16 af top 20 selskaberne er amerikanske. Kun Holland (med ASML), Japan (med Toyota), Taiwan (med TMSC) og UK (med HSBC) formår at have et enkelt selskab hver blandt top 20 selskaberne, som de analyserede globale ETF aktiefonde har investeret i.
Hvert af Magnificent 7 selskaberne er repræsenteret i mellem 14 og 20 af de analyserede aktiefonde. Størst af NVIDIA og Microsoft, som hver er repræsenteret i 20 af de 25 analyserede aktiefonde. Amerikanske selskaber udgør 224 af de 250 top 10 selskaber i de 25 analyserede globale ETF aktiefonde, så knap 90% (224/250). Heraf udgør Magnificent 7 selskaberne 130, så i alt 52% (130 af 250). Men ikke nok med det. Der er også tale om de relativt største positioner, så Magnificent 7 dominansen er betydelig i de globale ETF aktiefonde.
Tak fordi du følger investeringsmyter.dk og vores uafhængige analyser af danske og udenlandske investeringsforeninger og fonde.
Hvis du ønsker at tage kontrol over din egen opsparing og spare titusindvis af kroner, kan vi tilbyde dig en investeringsanalyse af de bedste fonde tilpasset præcist til dine krav og ønsker. Vi tilbyder dig også en gratis og uforpligtende gennemgang af dine eksisterende fonde.
Du kan læse mere i vores investeringsguide ”Hjælp til at investere”. Her får du også mere at vide om vores analyser og samarbejde med Morningstar. Guiden kan du rekvirere gratis og uforpligtende her på vores webside.



Data i investeringsanalyserne er baseret på Morningstar, Nordnet og ChatGPT. Vi tager forbehold for fejl. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Analysen er ikke en anbefaling om at investere. Hos investeringsmyter.dk kan vi ikke gøres ansvarlige for dispositioner foretaget på baggrund af vores analyser. Investeringsmyter.dk respekterer alle rettigheder og copyrights. Du kan finde mere information om vores samarbejde med Morningstar på vores webside og mere information om Morningstar på https://www.morningstar.dk/dk/